Umiddelbart kan det lyde indigneret og handlekraftigt, når Dansk Folkepartis nye formand, Kristian Thulesen Dahl, slår til lyd for at redde de dagpengemodtagere, der risikerer at miste forsørgelsesgrundlaget ved nytår.

Og ideologisk klarsynet, når Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, tordner mod fedtskatten. De blå mænd er ved at bygge sig selv op ved at sparke på S-R-SF-regeringen.

Men udmeldingerne bygger på et bluffnummer. Det er topmålet af hykleri, når de to partiledere nu kritiserer beslutninger, som de selv har truffet – uden at ville tage et klart medansvar for konsekvenserne.

Sandheden er, at Dansk Folkeparti lagde de afgørende stemmer til afkortningen af dagpengeperioden i 2010. Uden Kristian Thulesen Dahls aktive medvirken ville dagpengeperioden ikke være blevet skåret ned fra fire til to år.

Gennem ti år støttede Dansk Folkeparti en økonomisk politik, hvor de mest velhavende fik størst skattelettelser, og hvor overførselsmodtagere måtte holde for.

Vanen tro kan Kristian Thulesen Dahl klynke og pibe over meget. Men grænsen går ved hans egne fejltimede beslutninger, som han ikke kunne overskue i situationen.

Dansk Folkeparti har en troværdighed på nul i dagpengesagen.

Venstre har heller ikke noget at lade andre høre, når det handler om at indføre bizarre afgifter. Som daværende finansminister var Lars Løkke Rasmussen selv chefforhandleren bag forårspakken i 2009, hvor fedtskatten blev indført.

At han siden hen har skiftet holdning – til en i øvrigt tåbelig afgift – giver ham ikke frit spil til nu at løbe fra ansvaret.

Venstre har hovedansvaret for, at de seneste mange skatteomlægninger har ført til slet skjulte stigninger i alskens afgifter. Årene med VK-regeringen har ikke ført til et mere intelligent skattesystem. Tværtimod.

Men hykleriet stopper ikke her: Kristian Thulesen Dahl og Lars Løkke Rasmussen har kun fremlagt yderst tvivlsomme, meget fantasifulde – eller ligefrem drilleagtige – forslag til at finansiere en mulig tilbagerulning af deres egne forlig.

Livskraften i et demokrati skal måles på oppositionens styrke. Men det er for sølle, når lederne af de to største borgerlige partier ikke har andet end bluff at byde ind med.

Ansvarsforflygtigelsen vækker minder. Lige inden Dansk Folkepartis nye formand forlod Fremskridtspartiet tilbage i 1995, trådte Kristen Poulsgaard op på talerstolen og råbte til blandt andre Kristian Thulesen Dahl: »Tøsedrenge«.

Ekkoet runger endnu. Betegnelsen passer stadig. Nu også på Venstres formand.