Regeringen har opgivet at have en national sprogstrategi.

Det er uforståeligt, og det er alvorligt.

Uforståeligt er det, fordi selv samme Christine Antorini (S), som i dag qua undervisningsminister kvæler den nationale sprogstrategi, for halvandet år siden foreslog strategien qua socialdemokratisk ordfører.

Hvorfor denne fatale kursændring? Hverken Antorini eller uddannelsesminister Morten Østergaard (R) kunne forleden på et samråd i Uddannelsesudvalget forklare, hvorfor man opgiver, hvad man selv har foreslået.

Og mysteriet er så meget desto større, som køreplanen for den nationale sprogstrategi allerede ligger klar i form af anbefalinger fra det udvalg, som blev bedt om at udarbejde strategien.

Kendskabet til fremmedsprog styrtdykker i Danmark. Det er alvorligt og truende, både for vores evne til at klare os i en globaliseret verden og for vores identitet som danske.

I århundreder har det været en del af vores nationale identitet, vores danskhed, at vi dyrkede fremmede sprog mere end de fleste andre. De europæiske sprog først og fremmest, men alverdens sprog i det hele taget.

Det er ikke kun i atomfysikken, der findes en verdensberømt ’københavnerskole’, det gør der også i sprogvidenskaben. Danskere er gode til sprog, sådan har det altid været, og sådan skulle det gerne blive ved med at være.

Men alle andre sprog end engelsk/amerikansk er for tiden truet på livet i det danske undervisningssystem og dermed på længere sigt i dansk kultur – også og ikke mindst dansk forretnings- og handelskultur.

Store nabosprog som tysk, fransk, italiensk og spansk er helt enkelt under afskaffelse som fag på universiteter, seminarier og business schools.

En sort snebold er sat i gang, og nu ruller den allerede videre ned i undervisningssystemet, så sprogene forsvinder fra folkeskole og gymnasier.

Det er et alvorligt slag mod Danmarks evne til at klare sig internationalt, at regeringen opgiver den nationale sprogstrategi. Måtte Antorini & Østergaard ombestemme sig endnu en gang.