SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Ulykkelig situation for fremmedsprogene
Regeringen opgivelse af den nationale sprogstrategi skader danmarks evne til at klare sig i udlandet
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Regeringen har opgivet at have en national sprogstrategi.
Det er uforståeligt, og det er alvorligt.
Uforståeligt er det, fordi selv samme Christine Antorini (S), som i dag qua
undervisningsminister kvæler den nationale sprogstrategi, for halvandet år
siden foreslog strategien qua socialdemokratisk ordfører.
Hvorfor denne fatale kursændring? Hverken Antorini eller uddannelsesminister Morten Østergaard (R) kunne forleden på et samråd i Uddannelsesudvalget forklare, hvorfor man opgiver, hvad man selv har foreslået.
Og mysteriet er så meget desto større, som køreplanen for den nationale sprogstrategi allerede ligger klar i form af anbefalinger fra det udvalg, som blev bedt om at udarbejde strategien.
I århundreder har det været en del af vores nationale identitet, vores danskhed, at vi dyrkede fremmede sprog mere end de fleste andre.
Kendskabet til fremmedsprog styrtdykker i Danmark. Det er alvorligt og
truende, både for vores evne til at klare os i en globaliseret verden og for
vores identitet som danske.
I århundreder har det været en del af vores nationale identitet, vores
danskhed, at vi dyrkede fremmede sprog mere end de fleste andre. De
europæiske sprog først og fremmest, men alverdens sprog i det hele taget.
Det er ikke kun i atomfysikken, der findes en verdensberømt
’københavnerskole’, det gør der også i sprogvidenskaben. Danskere er gode
til sprog, sådan har det altid været, og sådan skulle det gerne blive ved
med at være.
Men alle andre sprog end engelsk/amerikansk er for tiden truet på livet i det
danske undervisningssystem og dermed på længere sigt i dansk kultur – også
og ikke mindst dansk forretnings- og handelskultur.
Store nabosprog som tysk, fransk, italiensk og spansk er helt enkelt under afskaffelse som fag på universiteter, seminarier og business schools.
En sort snebold er sat i gang, og nu ruller den allerede videre ned i
undervisningssystemet, så sprogene forsvinder fra folkeskole og gymnasier.
Det er et alvorligt slag mod Danmarks evne til at klare sig internationalt,
at regeringen opgiver den nationale sprogstrategi. Måtte Antorini &
Østergaard ombestemme sig endnu en gang.
bb
Se også
- Heldagsskole gør ikke eleverne klogere i sig selv 07. nov 23.22
- Heldagsskole skal producere hele mennesker 08. okt 00.01
- Minister klar til forsøg med tidligere sprogstart i folkeskolen 13. aug 09.37
- Danske børn skal måske lære engelsk allerede i 1. klasse 09. maj 07.56
- DI: Skolebørn skal lære arabisk i skolen 17. nov 03.00
- Danmark bør tage ved lære af norsk sprogmodel 31. okt 17.28
- Konservative: Universitetslærere skal til engelskprøve 25. aug 08.26
Læs hver dag
- 22. maj
- 22. maj
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|











Politiken mener
Ledende artikel i Dagbladet Politiken