Det er som bekendt menneskeligt at fejle, men dumt at fremture.

Derfor må regeringen tage initiativ til at forhandle en miniskattereform med forligspartierne med det enkle og afgrænsede formål at slippe af med tre skatter, der har det til fælles, at de uden for enhver tvivl gør mere skade end gavn, samt at det er højst tvivlsomt, om de vil generere det ønskede provenu til statskassen.

Det gælder den særlige fedtafgift, som VK-regeringen fik igennem i 2011, men som alle siden har forsøgt at fedte sig ud af. Det gælder den særlige sukkerafgift, som S-R-SF fik igennem med Enhedslisten, men som også enhedslistefolkene nu synes smager surt.

Og det gælder den helt molboagtige beslutning om at afskaffe skattefritagelsen for danske udsendt af danske virksomheder i mere end et halvt år, som indgik i sommerens skatteforlig, men som ingen længere synes at holde af.

LÆS OGSÅVenstre: Afgifter på sukker og fedt fastholdes

Når der ikke sker noget, skyldes det, at regeringen og forligspartierne har bundet hinanden på hænder og fødder. Ikke gennem forligsbindinger, men politisk. Regeringen tør ikke røre ved de tre forfejlede forslag, fordi den har budgetteret med det tilhørende provenu.

Falder den forventede indtægt bort, må der kompenseres andre steder på statens budget eller krattes skat ind andre steder. Det oplagte og sagligt rigtige svar er naturligvis at ophæve skattestoppet på boliger, der er den egentlige årsag til, at politikerne må opfinde alle disse nye fantasifulde skattekilder.

Men her har Folketingets næsten kollektive reminiscens af 00’ernes kontraktpolitik desværre trukket håndbremsen.

Oppositionen vil benytte lejligheden til at slå et slag for lavere skatter og således mene, at de tre dumme skatter blot kan afskaffes finansieret med modsvarende besparelser på de offentlige udgifter.

Det vil være en kærkommen lejlighed til at minde om, at det samlede skattetryk i Danmark skal sænkes med 40 milliarder for at komme på niveau med det svenske.

Trods denne forudsigelige dans om den skattepolitiske grød må regeringen gribe initiativet og foreslå Folketingets øvrige partier en pakke, det bliver svært for dem at sige nej til: væk med de tre dumme skatter samt opkrævning af samme forventede provenu på en mere fornuftig måde. Ingen skattelettelse eller det modsatte og ingen ændring i forhold til den sociale fordeling.

Når det er gjort, kan det almindelige skatte- og fordelingspolitiske hundeslagsmål fortsætte.