Det medieforlig, der blev indgået sidste uge, var en anerkendelse af, at de kommercielle medier ikke er i stand til at levere den kvalitet inden for elektroniske medier, som er ønskværdig i et lille land som Danmark.

Public service-tv er blevet styrket med det brede forlig. Efter en lang årrække, hvor både DR og TV 2 har været brugt som brikker i den såkaldte værdikamp, kan tv-stationerne igen koncentrere sig om seerne frem for politikerne.

Salget af TV 2 var en politisk mærkesag for Brian Mikkelsen og har været på tegnebrættet i hele 12 år til skade for organisationen. Også DR var politisk kastebold, hvilket stationen selv var med til at understrege med serien ’De røde lejesvende’.

Med det brede flertal er der skabt arbejdsro til at give et kvalitetsløft og sikre, at de to kan følge med tiden. Siden byggeskandalen i Ørestad har DR haltet, og der er grund til at glæde sig over flere penge til både børne-tv og mere kultur.

Men public service er ikke nogen nem velfærdsøvelse, og den anden grøft, tv-stationerne kan falde i, er for meget dominans.

Derfor kan de private aktørers brokkeri over, at markedets medier svækkes, ikke helt ignoreres, ligesom navnlig DR ikke kan tillade sig at sætte sig alt for tungt på det danske mediebillede.

Når en sensationsdokumentar som ’Pigen der ikke ville dø’ fra sidste uge mases massivt ud på alle DR’s platforme, kan det minde om en ny slags monopol, som ingen er godt tjent med.

En punkt i medieforliget handler om større gennemsigtighed i DR på bekostning af mindre detailstyring. Det vil gøre det muligt for offentligheden at følge bedre med i, hvordan pengene bliver disponeret i forhold til de enkelte kanaler, mens DR får mere håndsret over indhold.

Det tiltag er godt og retter op på en kedelig tendens i de senere års mediepolitik, der i stigende grad ville blande sig i enkeltheder.

Fremtiden synes sikret på ret kort sigt med forliget. Men det er bestemt ikke sikkert, at nye generationer af mediebrugere slikker sig om munden ved udsigten til mere gammeldags flow-tv, hvor det ene program afløser det andet, fra de store tv-stationer.

Og helt store spørgsmål om, hvordan danske medier skal klare sig over for store internationale spillere som Google, Facebook og YouTube, forbliver ubesvarede. Det vil næste medieforlig efter al sandsynlighed blive tvunget til at forholde sig mere aktivt til.

Allerede inden for de næste uger skal mediestøtten til dagbladene forhandles. Der er forlydender om, at samme beløb, som er tilført DR og TV 2, kommer til at gå fra den trykte presse.

I betragtning af den ulige konkurrence på internettet mellem tv-stationerne og dagbladene er den omfordeling betænkelig. Kampen om tv kan på den måde blive afløst af en ny kamp mellem public service-mastodonterne og de mangfoldige andre.