Det er formentlig årtier siden, en dansk politiker har ligget søvnløs om natten over den sociale ulighed. Klassesamfundet var jo sendt på historiens mødding, ikke?

Men at politikere i alle lejre har taget sig en årelang blund, ser vi nu de deprimerende resultater af. Uligheden vokser – og har gjort det længe.

I gårsdagens avis kunne vi med afsæt i en ny bog vise, at overklassen stikker af fra resten. I 1985 var den disponible indkomst for et medlem af overklassen 2,4 gange så høj som en arbejders, i 2009 var det vokset til 3,9, og formuerne er endnu mere skævt fordelt.

LÆS OGSÅOECD advarer mod øget ulighed

Ulighederne handler ikke kun om kroner og øre. Problemet er også, at vi klumper os sammen med sociale kopier af os selv i både toppen og bunden af samfundet. Og når vi ikke mødes på tværs af skel i skolen og i supermarkedet, så svækker det den sociale mobilitet, som Danmark ellers er berømt for.

Konsekvensen? Mens tre ud af fire unge fra den nordsjællandske middelklasse har taget en videregående uddannelse, gælder det for færre end hver femte jævnaldrende fra nordjyske underklassefamilier.

Sig mig, hvor dine forældre bor, og hvad de laver, så skal jeg forudsige dit liv. Lighedssamfund?

Omkring os er man ved at vågne op. OECD er bekymret på Danmarks vegne. Og det borgerlige magasin The Economist advarer mod, at øgede skel i Vesten svækker den sociale mobilitet. Der skal gøres noget nu, er budskabet.

Præcis! Umiddelbart burde det være en vindersag for en centrum-venstre-regering, der oven i købet står og mangler et projekt.

Men nemt bliver det ikke. Foreløbig har regeringens reformer – ifølge AE-Rådet – kun øget uligheden. Og de lavthængende frugter som gratis uddannelser, SU etc. er plukket for længst.

Der kunne være tre pejlemærker i kampen mod uligheden: at klassisk økonomisk fordelingspolitik stadig har betydning, at boligpolitik er vigtig, og at uddannelser også skal appellere til unge uden for middelklassen.

Men først skal den danske regering lige vågne op.