Hvis målet med en velfungerende retspolitik var at smide flere mennesker i fængsel, ville Danmark op gennem 00’erne have stået som et mønstereksempel.

Straframmen røg op – næsten hurtigere, end det kunne kendes for ret – alt imens forbryderne røg ind.

Og da historierne om overfyldte fængsler fik medierne til at løbe over med kritiske historier i foråret 2011, havde daværende justitsminister Lars Barfoed (K) kun denne kølige kommentar:

»Grundlæggende er situationen udtryk for, at regeringens retspolitik har båret frugt«.

LÆS OGSÅBødskov: Lavere straffe er ingen løsning

Med straf skal man retspolitik bygge, syntes den borgerlige devise at lyde – og sådan kan man jo se så forskelligt på verden.

Desværre er der ikke meget, som tyder på, at de borgerlige har ændret syn på denne del af verden.

Det kom frem, da der i går blev taget hul på forhandlingerne om kriminalforsorgens kommende økonomi.

Til gengæld mødte regeringspartierne op med det, de selv kalder et »paradigmeskifte« i dansk retspolitik, nemlig et princip om, at politikerne ikke bare blindt kan hæve straframmerne uden at stå klar med en form for finansiering.

Det er nemlig – surprise, surprise – ikke gratis at sende folk i fængsel, sådan som der herskede en absurd forestilling om i de strafglade værdipolitiske VKO-dage.

Derfor må det nye princip også hilses velkomment i en debat, som ikke kun, men sandelig også handler om kroner og øre.

Problemet med de overfyldte fængsler er nemlig langtfra løst. På landsplan mangler der i hundredvis af celler. Belægningsprocenten stiger og stiger.

I 2010 var den 96,1 pct., i 2011 97,7 pct., og lige nu ligger fangerne fortsat hulter til bulter.

LÆS OGSÅSkal kriminelle straffes hårdere?

Men vi ved, at en plads i et nyetableret lukket fængsel koster 1 mio. kroner om året, så det er ikke småpenge, der skal graves op af finansministerens lommer, hvis vi skal gå videre ad strafsporet.

Så hvorfor ikke vælge et helt andet spor? Ja, hvorfor ikke bruge lejligheden til et frontalopgør med strafmentaliteten?

Det strafløse samfund er et fatamorgana. Javist, men vi ved fra sagkundskaben, at højere straffe ikke virker. Det får ikke de kriminelle til at begå mindre kriminalitet, og dette må først som sidst være målet med vores retspolitik.

Vi ved også, at tiltag som fodlænker og samfundstjeneste virker, så hvorfor ikke gå videre ad det spor? Hvorfor ikke hjælpe den enkelte videre til en bedre tilværelse, når vi ved, det er muligt?

Det er altså ikke gratis at smide folk i fængsel – hverken for samfundet eller for den enkelte.