Annonce
Annonce
Annonce

Politiken mener

Ledende artikel i Dagbladet Politiken

Leder 30. okt. 2012 KL. 00.01

Præsidentkandidaterne tør ikke tale om Sandy

Årsager til ekstremt vejr er tabu i det amerikanske præsidentvalg.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Politiken mener
Lederen er skrevet af et medlem af Politikens lederkollegium.

Uvejret kunne have været et alarmopkald i sidste time.

Men orkanen Sandy, der har bragt den amerikanske østkyst i undtagelsestilstand og midlertidigt sat præsidentvalgkampen på standby her en uge før valget, har ikke løftet klimaforandringer op på dagsordenen.

LÆS OGSÅSandy får Obama til at afblæse valgmøder

Mærkeligt nok, for det samme skete under republikanernes konvent i august, da orkanen Isaac skabte stilhed i valgkampen.

Den oplagte kobling er tilsyneladende så kontroversiel, at ingen tør sige det åbent: Det amerikanske rumprogram, Nasa, har ellers klart konkluderet, at de stadig hyppigere og voldsommere orkaner er direkte forårsaget af den menneskeskabte opvarmning af kloden.

Nasa formulerer det ganske enkelt: »Vores analyser viser, at der reelt ikke findes andre forklaringer end klimaforandringer, når det gælder ekstremt varmt vejr gennem de senere år«.

LÆS OGSÅKlimachef: Politikerne er for langsomme

Selv om de tættest befolkede dele af USA i de senere år er blevet ramt af stadig vildere og mere destruktive vejfænomener, er erkendelsen ikke indtruffet i den politiske debat.

Både præsident Barack Obama og modkandidaten, Mitt Romney, har opmærksomheden rettet mod symptombehandling, ikke langsigtet forebyggelse. Forhåbentlig vil amerikanerne klare sig bedre nu end under orkanen Katrina i 2005.

I dag har vækstøkonomierne overtaget den tvivlsomme rolle som de største CO2-udledere.

Ekstremt vejr er kun de første og mest håndgribelige konsekvenser af den kunstigt høje globale opvarmning, som særligt de vestlige samfunds massive udledning af drivhusgasser har forårsaget – og som kun vil eskalere i de kommende år som følge af nedsmeltningen af Ishavet.

I dag har vækstøkonomierne overtaget den tvivlsomme rolle som de største CO2-udledere.

Vendepunktet er allerede nået, og her i den rigeste del af verden vil de kortsigtede udgifter til f.eks. stormsikring og kloakering uundgåeligt stige, mens livsgrundlaget for millioner af mennesker i de fattigste dele af jordkloden samtidig vil erodere.

Hvis ikke ødelæggelserne, der følger i halen på orkaner, kan få folk til at spærre øjnene op, skulle man tro, at de øgede udgifter til ’klimatilpasning’ kunne vække vælgerne.

Men politikerne nøler, skønt omkostningerne ved at vente med en fundamental omstilling af økonomien – til et markant lavere forbrug af fossile brændstoffer – kun vil blive dyrere, jo længere nye energiløsninger skubbes ud i fremtiden.

Selvdestruktionen kan dog stadig modvirkes – hvis vi handler anderledes. Men det kræver, at politiske ledere over hele kloden tør fortælle vælgerne sandheden: Det nye ekstreme vejr er skabt af os selv.

ltm

Annoncer