Kønt er det ikke, og der kan sættes spørgsmålstegn ved både det ene og det andet i den omlægning af mediestøtten, som regeringen og Enhedslisten blev enige om i fredags.

Men grundlæggende sikrer forliget en nødvendig ændring af støtten fra distribution, dvs. papir og porto, til indhold, dvs. journalistik. Dermed sidestilles digitale aviser med papiraviser, sådan som der længe har været indlysende behov for.

Omlægningen sker, uden at der indføres en statslig kvalitetskontrol med aviserne. Det er også godt, selv om det ikke er klart, hvad der sker, når og hvis antallet af ansøgere under de forskellige støtteordninger overstiger den samlede mediestøtte.

Får alle så mindre – eller skal der vælges ud blandt mulige modtagere? Og i givet fald af hvem og efter hvilke kriterier?

LÆS OGSÅEkspert: Medieforlig styrker public service

Forliget vil ikke gøre livet lettere for de trykte aviser. Tværtimod vil de fleste miste støtte i et omfang, der kan mærkes, herunder også Politiken. Nedskæringen kommer oven i den øgede ’lønsumsafgift’, aviserne er blevet pålagt som kompensation for ikke at betale moms.

Samlet kan det være med til at skubbe især regionale aviser ud over kanten.

Det er naturligvis beklageligt, hvis det sker. Men det er vigtigt at huske på, at aviser ikke kan og ikke skal leve af statstilskud. Det gælder, uanset om de udkommer på tryk eller digitalt.

Det afgørende for bladenes overlevelse er, at de kan tilpasse sig og lave kvalitetsjournalistik i et mediebillede, der er under heftig udvikling. Der er masser af uløste problemer – herunder konkurrencen med de statsejede medier.

Alt det løser medieforliget ikke. Det ville også være meget forlangt. I stedet har vi fået en midlertidig lappeløsning, der kan få tingene til at hænge sammen for de fleste endnu et par år, inden aftalen igen skal tages op til revision.

LÆS OGSÅDagbladenes formand: Mediestøtte er skævvredet

Aftalens største svaghed er, at det ikke lykkedes at samle bred politisk opbakning bag den. Oppositionens modstand skaber usikkerhed om, hvordan medierne vil være stillet, når flertallet en dag skifter, og de borgerlige kommer tilbage for at lave den revision, de allerede nu bebuder.

Man må håbe, at alle til den tid er blevet så meget klogere, at en eventuel genforhandling bliver fremadrettet og ikke forsøger at skrue tiden tilbage.

Indtil da gælder det om at lave endnu bedre aviser både på tryk og digitalt. Det er i sidste ende effektiv avisdrift og god journalistik - ikke statens støtte - vi skal leve af.