Digital adgang med e-avis for 149 kr./md.

Svensk fare

Lyt til artiklen

NÅR VK-REGERINGEN sætter sig sammen for at drøfte den kommende skattepolitik, bør den overveje en studietur til Sverige. Ikke for at tage ved lære, men for at se, hvad der sker, når man ikke politisk vil forholde sig til en global verden med en kapital, der flyder frit og ubønhørligt over grænserne. I mange år har dansk erhvervsliv beundret de store svenske industrivirksomheder som Saab, Volvo, Asea, Pharmacia og Ericsson, men globaliseringens benhårde konkurrence om kapitalen viste hurtigt, at svensk erhvervsliv havde satset for ensidigt på store virksomheder. Svenskerne viste sig at være sårbare, og stort set alle kendte selskaber er solgt til udlandet, endda i så stort omfang at op mod hver fjerde private arbejdsplads ejes af udenlandsk kapital. At kapitalen flyder frit over grænserne er på mange måder godt, for det betyder, at virksomheder med potentiale hele tiden har ledig kapital at råde over. Problemet opstår, når nationalstaterne ikke forholder sig politisk til globaliseringen. Både i Sverige og i Danmark føres der en skattepolitik, der tager afsæt i den nationale kapital, som var det en lukket verden uden international konkurrence. Den går ikke længere. Sverige betaler prisen nu, og Danmark vil komme til det, såfremt vi ikke reformerer skattepolitikken. VI KAN NÅ at tage ved lære af svenskerne. Når det er vigtigt at fokusere på den svenske erhvervsudvikling, skyldes det netop den uheldige side af globaliseringen, der har ført til massive tab af attraktive arbejdspladser. Sverige har mistet nøglestillingerne i hovedsæderne, fordi de er flyttet til moderselskabernes hjemland. Tilsvarende har svenskerne i stigende omfang oplevet, at forskning og udvikling er flyttet ud af landet. Når Danmark ikke rammes med samme hast og brutalitet som svenskerne, skyldes det vores mange mellemstore virksomheder, men det giver os ikke ret til at sove i timen. Tværtimod skal der udvises politisk vilje i tide, inden vi selv havner i den globale vridemaskine. Her spiller skattepolitikken en helt afgørende faktor, og det kan derfor undre, at netop en borgerlig regering har valgt at lægge sig i slæbesporet, når det drejer sig om at skabe en fremsynet erhvervspolitik, der sikrer, at de attraktive arbejdspladser bliver i landet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her