HØR, VAR DET ikke præsident Bush, der i juni lovede at sætte sin tid og sin formåen ind på at skabe fred mellem israelere og palæstinensere? Oprettelsen af en palæstinensisk stat var et utvetydigt mål for USA, sagde Bush dengang, og israelsk opgivelse af bosættelser og besat land en nødvendighed til dette formål. Men nu, kun tre måneder senere, er den såkaldte Køreplan for Fred ramlet af sporet. Bush har sandt at sige ikke brugt megen tid på projektet, og det ville være en fornærmelse at hævde, at han havde brugt hele sin formåen. Ret beset må vi antage, at den ellers handlekraftige Bush ganske bevidst har valgt tilskuerens rolle, mens håbet om fred i denne omgang er forduftet i varm mellemøstlig luft. DEN ISRAELSKE regering har forsømt at trække sine soldater ud af palæstinensiske byer og er løbet om hjørner med fredsprocessen ved at nedlægge nogle få ydre bosættelser, mens andre bosættelser er udvidet efter behag. Og den palæstinensiske regering har efter Yassir Arafats sabotage af fredsprocessen undladt at tage et opgør med kræfterne bag selvmordsterror. Resultatet er blevet, at den samme nye palæstinensiske regeringsleder, Mahmoud Abbas alias Abu Mazen, som blev indsat ved amerikansk pres, nu har stukket armene i vejret. Han kan med rette anklage både Israels og USA's regeringer og Arafat for at have saboteret hans gode vilje. Han kunne med samme ret kritisere den arabiske verdens regeringer - minus Jordans - for en tilsvarende ligegyldighed over for fredsprocessen og for en ubehagelig følgagtighed over for fredens modstandere. MEN HVIS BUSH satser på, at krudttønden omkring Jerusalem blot kan holdes under låg, til det passer ham bedre, f.eks. til efter næste amerikanske valg, har han slet ikke forstået nødvendigheden af det engagement, han postulerede i juni. Den israelsk-palæstinensiske konflikt koster allerede alt for mange liv. Men den kan stadig eksplodere med endnu værre konsekvenser for Mellemøsten og det internationale samfund. Bushs tilsagn om at sætte USA's styrke ind på at sikre en palæstinensisk stat plus fred og sikkerhed for både israelere og palæstinensere var derfor lige så opmuntrende, som hans efterfølgende ligegyldighed er ildevarslende. Før eller siden vil USA blive nødt til at engagere sig og tage ansvar for at sikre en adskillelse af israelere og palæstinensere i to trygge stater. Jo før, des færre liv vil konflikten koste.