Levevilkårene for børn i Grønland er under al kritik.

En helt uacceptabel stor andel af børnene krænkes som incestofre, fejlernæres og gennemtæskes dagligt.

Intet sted i det danske kongerige lever så mange børn stadig så fornedrende. Rent menneskeligt kan det derfor godt forklares, hvorfor socialarbejdere i den danske kolonitid tog drastiske midler i brug for at forbedre børnenes opvækst.

Men myndighederne gik for langt og lod målet hellige midlet: Grønland blev misbrugt som et socialt eksperimentarium med børn som forsøgskaniner. Og hvad værre er: Projekterne mislykkedes.

I 1951 gennemførte de danske myndigheder et eksperiment, hvor 22 ellers velfungerende børn blev tvangsfjernet. Tanken var at skabe en ny elite af dansksindede grønlændere. Men det endte som en menneskelig tragedie.

Som symbol på danskernes kolonimentalitet er det derfor et rimeligt krav, når den nye landsstyreformand Kuupik Kleist nu kræver, at eksperimenterne undersøges til bunds.

Endnu har det officielle Danmark ikke erkendt sit historiske ansvar for disse totalitære eksperimenter i Grønland.

Ansvarsforflygtigelsen skyldes formentlig, at vi i Danmark ikke længere har en selvforståelse som imperialistisk kolonimagt. Tværtimod opfatter vi os i dag som et lille uskyldigt land, der selv er blevet krænket af en sydlig stormagt.

Men som eksperimentet fra 1951 viser, behøver man ikke tænke tilbage på slavetransporterne fra Guldkysten til De Vestindiske Øer for at finde eksempler på humanitære forbrydelser begået i Kronens navn.

Danmark har en mørk fortid.

For at lære og forstå, hvordan vi har opført os som kolonimagt, bør den danske regering derfor tage initiativ til den sandhedskommission, som grønlandske ledere ønsker. Overgrebene skal afdækkes.

Imens kan den nye grønlandske landstyreformand, Kuupik Kleist, så koncentrere kræfterne om at indfri sine egne valgløfter om at forbedre grønlandske børns levevilkår. Behovet er desværre stadig næsten lige så stort som i 1950’erne.