Socialdemokraterne og SF har med deres fælles skatteudspil taget et første, forsigtigt skridt fremad.

Endelig tør oppositionen igen begynde at forholde sig til skat – efter i for lang tid at have været fuldstændig paralyseret af skattestoppet. Opbruddet er tiltrængt.

Men det er desværre et lille skridt.

Isoleret set er skatteudspillet ikke vidtgående eller langtidsholdbart. Det er tom retorik at ville indføre en ’millionærskat’, der næppe indbringer noget videre provenu – og så samtidig at ville forgylde de rigeste formueejere ved at fastfryse rentefradraget i de største liebhavervillaer.

Uambitiøst
I sig selv vil en ’millionærskat’ hverken skabe større aktivitet eller bedre vilkårene for de svageste.

Skatteudspillet er mere præget af en kortsigtet taktisk Christiansborg-logik end af en større strategisk vision for hele det danske samfund.

Som en programerklæring for en ny rød-grøn regering er skatteudspillet historisk uambitiøst og bagudrettet.

Hvis en ny regering ikke har tænkt sig at sætte større og vigtigere reformer i gang, der kan øge produktiviteten i samfundet, vil de voksende ubalancer i dansk økonomi kun blive yderligere forværret.

De dårligst stillede medborgere vil med garanti blive taberne, hvis statens skattegrundlag høvles ned på grund af manglende reformer.

Stilstanden er i opbrud
Det tegner dystert, hvis Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, vitterlig mener det alvorligt, når hun siger, at skatteudspillet er alt, hvad en ny regering vil gennemføre efter et valg. I så fald vil det kun være små hop på stedet.

Men de ansvarlige partier vil heller ikke i længden kunne undgå at forholde sig til reformer af f.eks. efterløn og boligskat.

Efter syv års boblepolitik har Danmark brug for en ansvarlig økonomisk politik, der er fokuseret på at udvikle velfærdssamfundet, snarere end at fiske stemmer blandt ældre og utilfredse.

Over tid giver det ikke mening, at politikerne kun vil diskutere statens udgifter, men ikke tør forholde sig til indtægtssiden.

Så selv om Socialdemokraterne og SF foreløbig kun vil forpligte sig til en yderst begrænset dagsorden for de første 100 dage i Statsministeriet, er der grund til at glædes over, at stilstanden er i opbrud: Skattestoppet er floppet.

Efter VK-regeringen selv brød sit skattestop med den seneste minireform og næste år lader over 100 skatter og afgifter stige, er der nu åbnet op for en ny konstruktiv debat om, hvordan en stadig bedre velfærd skal finansieres.

Foreløbig er oppositionen ikke gået langt. Men bevægelsen er sat i gang.