Oppositionen virkede først som en farce. Nu som en tragedie: Ultimative krav er ultimativt dumt i dansk politik.

Socialdemokraterne står allerede til et historisk dårligt valg.

Hvis meningsmålingerne holder, vil partiformand Helle Thorning-Schmidt stå i spidsen for det ringeste resultat siden 1905 – det samme år som Det Radikale Venstre blev stiftet.

Foreløbig synes nedturen dog ikke for alvor at have mærket Thorning-Schmidt. Måske er det derfor, at hun er ved at gentage én af de største fiaskoer i nyere politik?

Ligesom den radikale leder, Marianne Jelved, begik en brøler ved at stille ultimative krav i 2004, er det helt verdensfjernt, når Socialdemokraternes formand nu stiller ultimative krav til De Radikale og Enhedslisten i skatte- og udlændingepolitikken:

»Det, vi har sagt her, er sådan, det bliver. Hverken mere eller mindre«, udtaler S-formanden.

En S+SF-regering vil være afhængig af støtte fra ét eller flere partier. Og ligesom Jelved dengang blev til grin, da hun ville bestemme alt, er det absurd, når Thorning-Schmidt foregiver, at hun selv kan definere alle betingelser for en ny regering.

I bedste fald er de ultimative krav fra S og SF et udtryk for en fejllæsning af præmisserne for danske koalitionsregeringer, i værste fald er det et udtryk for en dogmatisk kompromisløshed.

Ingen forventer jo, at Det Radikale Venstre og Enhedslisten vil få lov til at diktere skatte- og udlændingepolitikken i en ny regering. Men deres få og helt afgørende mandater tæller med.

I et parlamentarisk system med mange små partier er det nødvendigt at kunne nå til pragmatisk enighed. Derfor er ultimative krav tåbelige og destruktive, både når de kom fra Jelved, og når de som nu kommer fra Thorning-Schmidt.

Dengang udviste Jelved disrespekt for De Radikales eget parlamentariske princip om det samarbejdende folkestyre, og nu udviser Thorning-Schmidt disrespekt for Socialdemokraternes eget princip om at skabe små fremskridt gennem konstruktive forhandlinger.

Forandringen vil ikke være stor, og slet ikke fair, hvis VKO-blokkens sorte kontraktpolitik blot udskiftes med en rustenrød kontrakt, der heller ikke er til diskussion.