Fremtiden er fortid i dansk politik.

Ingen af partierne har lyst til at diskutere de dybe problemer, som det danske samfund står over for.

Baggrunden er ellers positiv: Danskerne lever længere og længere, og stadig flere virksomheder i fattige lande kan producere kvalitetsvarer.

Bedre sundhed blandt midaldrende og øget global handel betyder således, at der gradvist vil blive flere pensionister og færre eksportrelaterede job her i Danmark.

Desværre er den politiske debat sunket sammen på tværs af partiskel.

Statsministerens åbningstale i går var endnu et eksempel på, at tidens dagsorden styres af bekvem fokusgruppepolitik – og ikke af de væsentlige samfundsproblemer, som regeringens egne fagkommissioner ellers har præsenteret pædagogisk og konkret i rapport efter rapport.

Oppositionen er på samme linje og afviser som et ekko af regeringen også at gennemføre nye reformer.

Alt bliver udskudt
Hidtil er alle stort set alle anbefalinger fra kommissionerne blevet prompte afvist som »politisk tonedøve«.

På tværs af politiske skel er alle store partier efterhånden enige om kun at foreslå småinitiativer, der kan gennemføres i indeværende valgperiode.

Alt andet bliver udskudt til de senere generationer.

Helt rituelt berørte Lars Løkke nogle af de udfordringer, som Danmark står over for – i takt med at befolkningen ældes, den sidste industriproduktion flyttes væk, og kloden opvarmes.

Men som ritualet byder, rummede talen ingen initiativer på de allervigtigste områder.

Verdensfjern politik
Lars Løkke Rasmussens åbningstale mindede paradoksalt nok om Helle Thorning-Schmidts tale på forrige weekends socialdemokratiske kongres.

Begge partiledere undgår behændigt at tale konkret om langsigtede reformer af arbejdsmarkedet, endsige tiltrængte ændringer af efterlønnen – som selv SF’s formand, Villy Søvndal, anerkendte behovet for i nogle få timer forleden.

Afvisningen af sagkundskabens rettidige råd er deprimerende. Det virker, som om toppolitikerne bruger afstandtagen til eksperter til at iscenesætte sig selv som folkelige.

Men det er verdensfjernt, når Folketingets partier ikke konfronterer de problemer, som kommission efter kommission har beskrevet.

Den nye samling i Folketinget tegner til at blive endnu et forspildt år – uden lederskab til at gå foran med løsninger på samfundets balanceproblemer med flere ældre og få veluddannede.

Sygen er ikke begrænset til regeringskontorerne, men har spredt sig på hele Christiansborg.