Annonce
Leder 7. jan. 2010 KL. 00.01

Indfør højere afgifter på slik

Højere afgifter virker, når man vil ændre folks vaner. Det er dokumenteret gang på gang.

»I 2020 skal den danske middellevetid være blandt de 10 højeste i verden«.

Dette er ikke alene en flot målsætning, den er også rigtig. Og bag den står ingen ringere end statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der på Venstres landsmøde i fjor præsenterede den som en af 10 pinde i sin ’10-punkts plan for Danmark frem til 2020’.

Spørgsmålet er dog, om statsministeren og hans regering overhovedet har planer om at gøre en forskel, når det gælder folkesundheden.

Forestillingen om, at den branche, der skal tjene penge på skidtet, samtidig er borgernes ven i nøden, er jo absurd. Selvfølgelig vil branchen ikke hjælpe borgerne til at begrænse forbruget

Det er der ifølge dagens avis ikke meget, der tyder på.

På trods af at danskerne skovler slik i sig – hver dansker indtager hvert år 16,4 kilo slik, og tre ud af fire børn spiser mere slik, end myndighederne anbefaler – vil fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) end ikke indlade sig på en diskussion om at regulere salget, f.eks. i form af klækkelige afgiftsforhøjelser.

Alle analyser viser ellers, at det netop er disse mere ’håndfaste’ midler, der skal til, hvis man vil usunde vaner til livs – og fremme folkesundheden.

Som formanden for regeringens egen Forebyggelseskommission, Mette Wier, udtrykte det, da hun sidste år fremlagde kommissionens anbefalinger, er pengepungen »det mest følsomme sted på kroppen«.

Dengang blev alle kommissionens anbefalinger om ’hårde’ reguleringsformer hældt ned af brættet.

VK-regeringen cementerede – dengang som nu – at den hellere vil give private virksomheder frit spil på markedet end give borgerne en håndsrækning til et sundere liv.

Højere afgifter, højere levealder
For tre år siden lovede en samlet dagligvarebranche, at den nu ville give sit bidrag til at bekæmpe den accelererende fedmeepidemi. Men forestillingen om, at den branche, der skal tjene penge på skidtet, samtidig er borgernes ven i nøden, er jo absurd.

Selvfølgelig vil branchen ikke hjælpe borgerne til at begrænse forbruget. Og regeringens credo om, at der bør være frit valg – nu også på slikhylderne, mellem store og små slikposer – er en karikatur af, hvordan verden reelt hænger sammen:

På sæt og vis er det jo netop det frie valg – og altså ikke mindst de faldende priser på slik og sodavand – der er årsag til fedmeepidemi og skrantende folkesundhed.

Højere afgifter virker, når man vil ændre folks vaner. Det er dokumenteret gang på gang. Og der er faktisk ingen tid at spilde, hvis vi skal leve op til Løkkes målsætning om at hæve middellevealderen.

At indføre højere afgifter, er – bogstaveligt talt – som at tage slik fra børn.

pap

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

Annoncer
Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

24. maj. KL. 00.01 Synes ikke godt om længere

Det sker
Tidsspring. Agent J, spillet af Will Smith, springer fra toppen af en sky-skraberen og lander i 1969. - Foto: Disney / PR
23. maj. KL. 20.00

Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning