Det er ikke let at vokse op i den moderne verden.

Det er i hvert fald ikke let at være en ganske almindelig dreng eller pige. Man skal helst være noget særligt. Man skal helst skille sig ud, helst have talent – eller x-faktor.

Men skal man også være eller kunne noget særligt – bortset fra at kunne læse, skrive og regne – for at blive optaget på et offentligt gymnasium?

Svaret er åbenbart ja, hvis man spørger på de storkøbenhavnske rektorkontorer. Her er rektorerne nemlig begyndt at ’håndplukke’ de elever, de mener er bedst kvalificeret til netop deres gymnasium.

LÆS OGSÅPopulære gymnasier håndplukker elever

Indtil videre er dette en praksis, som er isoleret til hovedstadsregionen, hvor der er mange gymnasieskoler at vælge imellem, og hvor nogle er mere populære end andre.

Rektorernes nye praksis består i, at de ved orienteringsmøder fortæller de 15-16-årige, at det vil »være en god ide« at skrive en personlig ansøgning som tillæg til standardblanketten.

For hvis de håbefulde skriver en formfuldendt ansøgning, ryger de ikke videre til et centralt såkaldt fordelingsudvalg, men bliver automatisk optaget.

Hvis far kender rektor
At det overhovedet kan lade sig gøre for rektorerne at omgå bekendtgørelsens regler er i sig selv kritisabelt. For betyder det så også, at Laust har bedre chancer end Oliver, hvis Lausts far kender rektor?

Men hvad med selve tankegangen: Skal elever på 15-16 år skrive personlige ansøgninger, som kan betyde knald eller fald for deres gymnasiedrømme?

Selvfølgelig ikke. Og selvfølgelig skal det heller ikke være en fordel at have et par skrivestærke forældre på hjemmefronten.

Personlig screening af børn hører simpelt hen ikke hjemme i offentlige skoler.

Paradoksalt nok er det et helt andet sted i uddannelsessystemet, den er gal med de gældende optagelseskrav. Nemlig på universiteterne, der fortsat – uden yderligere omtanke eller vurdering – optager studerende på baggrund af intetsigende karaktergennemsnit.

Her er der tale om voksne mennesker, som faktisk bør vurderes personligt. Men der er forskel på voksne og børn. Børn skal ikke vurderes på voksnes præmisser. Heller ikke selv om det ligger i fin forlængelse af tidens x-faktor-idealer.