Annonce
Leder 18. feb. 2010 KL. 00.01

Verden gør op med et djævelsk våben

USA, Kina, Rusland og Israel stritter stadig imod FN-konventionen fra 2008.

Klyngebomber bliver langt om længe forbudt, fra 1. august i år.

Værsgo, det er da en god nyhed, efter at disse rædselsvækkende bomber i årevis har påført alt for mange civile både fare og lemlæstelse og kostet alt for mange liv.

I går kunne FN meddele, at 30 lande – deriblandt Danmark – nu har ratificeret den konvention fra 2008, som skal trække klyngebomberne ud af krigenes våbenarsenal.

Klyngebomber er et terrorredskab, simpelt hen. De spreder fra luften et væld af mange små dødbringende og invaliderende bomber over store områder, hyppigt uden styr på, hvem de rammer – og alt for ofte uden at alle de små bomber eksploderer med det samme.

LÆS OGSÅKommuner investerer i firmaer bag klyngebomber

I alt 104 stater har skrevet under på konventionen, og når de 30 lande har ført konventionen ind i deres lov, kan konventionen endelig træde i kraft.

Sådan kan internationalt samarbejde ofte være langsomt, men, hvis det kan føre til afhjælpning af verdens dårligdomme, ganske opmuntrende. Og strengt taget finder FN det løfterigt, at det ’kun’ skulle tage 15 måneder at samle den nødvendige tilslutning til konventionen.

Klyngebomber er et terrorredskab, simpelt hen. De spreder fra luften et væld af mange små dødbringende og invaliderende bomber over store områder, hyppigt uden styr på, hvem de rammer – og alt for ofte uden at alle de små bomber eksploderer med det samme.

I stedet bliver nogle liggende som landminer til stor fare for civile.

Som våben har de været djævelske. Somme tider effektive, men oftere ren terror.

Nødvendigt med internationalt pres

Blandt de lande, som ratificerer, er rimeligvis de fleste Nato-lande – men desværre ikke USA.

Tidligere præsident Bush var nærmest forarget modstander af konventionen, og verden venter stadig på at finde ud af, om Barack Obama vil følge sin forgænger eller sine Nato-allierede.

LÆS OGSÅUSA afviser forbud imod klyngebomber

Også Kina, Rusland og Israel har strittet imod konventionen mod klyngebomber. Det klæder ingen af dem. Og det internationale samfund bør nu lægge et klart pres på alle lande, som ikke har været villige til at blive en del af konventionen.

Den lægger nemlig ikke begrænsninger på landenes principielle ret til at forsvare sig mod andres aggression, kun på anvendelsen af dette forargelige våben.

Konventionen forbyder både handel med og produktion og brug af klyngebomber og forpligter stater til at opgive deres lagre af disse bomber, som verden bør være foruden.

Et godt signal fra verden til sig selv. Nedrustning er muligt.

aj

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

Annoncer
Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

24. maj. KL. 00.01 Synes ikke godt om længere

Det sker
Tidsspring. Agent J, spillet af Will Smith, springer fra toppen af en sky-skraberen og lander i 1969. - Foto: Disney / PR
23. maj. KL. 20.00

Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning