Det svenske parlament har anerkendt, at der var tale om folkemord på armeniere i det Osmanniske (tyrkiske) Rige i 1915. Det samme gjorde udenrigsudvalget under Repræsentanternes Hus i USA i sidste uge i en resolution efter årtiers amerikansk tovtrækkeri om den sag.

Tyrkiet har reageret ved at hidse sig op. En ufornuftig reaktion, som kun skærper opmærksomheden om det folkemord, som Tyrkiet ellers helst vil have fortiet.

Helt principielt kan man kun billige det svenske og amerikanske initiativ. Tidspunktet for det er imidlertid det dårligst tænkelige. Efter præsident Bush havde ødelagt alle muligheder for forsoning mellem Armenien og Tyrkiet, var det endelig lykkedes præsident Obama at stimulere en tilnærmelse.

LÆS OGSÅUSA og Tyrkiet i diplomatisk krig om folkemord

Den risikerer man at svække, hvilket det amerikanske udenrigsudvalg og den svenske Riksdag næppe ønskede. Folkemordet på armenierne burde for længst have været anerkendt af verdens demokratiske lande, herunder også Danmark.

Man kunne f.eks. have benyttet anledningen, da Tyrkiet blev kandidatland til EU. Der er mange paralleller til benægtelsen af holocaust, og man ville næppe acceptere et EU-kandidatland, hvis det benægtede holocaust.

Betydning underkendes
Når Tyrkiet har fået så lang line til at benægte folkemord, handler det for USA og andre Nato-lande om hensynet til Nato-partneren Tyrkiet. Det har altid været forkert, at et folkemord skulle skjules eller dets betydning underkendes.

Og folkemordet på over en million armeniere under en folkefordrivelse af bestialsk karakter er en yderst veldokumenteret historisk kendsgerning. Også at det var et bevidst forsøg på at udrydde en folkegruppe – forudsætningen for at tale om folkemord.

Tyrkiet kunne have lagt afstand til folkemordet som forbrydelser begået af det forudgående Osmanniske Rige, som intet har at gøre med det moderne Tyrkiet. Når Tyrkiet ikke har gjort det, handler det nok mest om den udbredte opfattelse i Europa i sidste århundrede af tyrken som barbarisk og for uciviliseret til Europa.

Tyrkiet har følt, at det selv ville bekræfte den opfattelse ved at anerkende folkemordet. Det problem klares ikke ved benægtelse.

Flere danske politikere har fremført, at det ikke kan være deres eller regeringens opgave at tage stilling til folkemordet, fordi det er sket for så lang tid siden. Det er et besynderligt argument. Det drejer sig om sandheden om Europas historie.

Helt akut handler det om, at EU og USA sørger for at få forsoningsprocessen tilbage på sporet.