Lovgivning. Dagens leder vil have hashmarkedet legaliseret.
Foto: MIE BRINKMANN (arkiv)

Lovgivning. Dagens leder vil have hashmarkedet legaliseret.

Leder

Sund fornuft skal tilbage i dansk rusmiddelpolitik

Årtiers fejlslagen og tossegod hashpolitik må laves om.

Leder
FOR ABONNENTER

Naiviteten har rådet for længe.

Politikerne har lukket øjnene for, at markedet for hash er kommet helt ud af kontrol.

Kriminaliseringen af hash har ikke ført til et mindre forbrug. Tværtimod. Det naive forbud medfører kun forrået kriminalitet og større misbrug, ikke mindst blandt unge.

Som en tragikomisk genopførelse af forbudstidens Amerika, hvor mafiaen styrede alkoholsalget, tjener rocker- og indvandrerbander milliarder af kroner. Imens kan politiet bruge næsten lige så mange penge på at følge nyttesløst rundt i hælene på de velorganiserede kriminelle.

I dag er situationen, at markedet for pot, hash og andre cannabis-varianter reelt er ureguleret. Kun jungleloven hersker, uanset hvad politiet forsøger sig med af midlertidige og sisyfosagtige stresskampagner – såsom den nye offensiv, der begynder i morgen ved Christiania.

Efterspørgslen er så massiv og fortjenesten tilsvarende stor, at moralisme og formalisme ikke gør en forskel alene. Årtiers fejlslagen og tossegod hashpolitik må laves om.



De menneskelige omkostninger ved den aktuelle laissez faire-tilgang er ubærlige. I stedet burde de gode erfaringer fra forsøgene med statsheroin – nu også i pilleform – inspirere politikerne til at sløjfe det nuværende proforma forbud og indføre statsreguleret handel med hash.

Desværre synes justitsminister Morten Bødskov (S) ikke at være bevidst om problemets omfang eller konsekvenserne af den indirekte støtte til bandernes voldsøkonomi.

Som en gammel plade, der er gået i hak, gentager Bødskov blot de samme dumheder, som justitsministre før ham har sagt.

Men der findes håb. Sidste gang en socialdemokrat sad i Justitsministeriet og blokerede for en effektiv regulering, hed han Frank Jensen. I dag er han kommet frem til en ny erkendelse:

»Jeg må erkende – efter jeg nu sidder som overborgmester – at vi bliver nødt til at nuancere synet på, hvordan vi får løst hashproblemet i Danmark«, udtalte han forleden: »Fordelen ved et forsøg med legalisering vil være, at vi får bedre og hurtigere kontakt mellem hashmisbrugere og behandlingssystemet«.

ltm

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce