Efterslukning. To brandmænd besigtiger Kanonhallen, efter en brand har hærget Frihedsmuseet lørdag nat.
Foto: Klavs Bo Christensen(Arkiv)

Efterslukning. To brandmænd besigtiger Kanonhallen, efter en brand har hærget Frihedsmuseet lørdag nat.

Leder

Frihedsmuseets placering skal afspejle dets historiske værdi

Frihedsmuseet skal videreføres der, hvor det giver mest mening.

Leder
FOR ABONNENTER

Frihedsmuseet i Churchillparken er brændt.

Men det er samlingerne fra Danmarks besættelse heldigvis ikke, og der er grund til at takke brandfolkene for en indsats, der har reddet det væsentlige: den del af vores kulturarv, der vedrører de fem år, vi stadig er i gang med at forstå.

Ideen med et museum er ikke at opbevare gamle ting. Den er at gøre historien levende og bruge samlingerne til at vise og fortælle om forhold, der var en del af datiden, og som indgår i vores fælles erindring om, hvor vi kommer fra.

LÆS OGSÅ

Frihedsmuseet har i høj grad levet op til denne ide, og det har på fremragende vis været ramme om både udstillinger og historisk arbejde, der bidrager til vores fælles begreb om de år, der stadig bliver diskuteret heftigt.

Museet har med sit saglige arbejde gjort det sværere at drage letkøbte konklusioner eller slå politisk plat på frihedskampen, sådan som flommenationale politikere har forsøgt fra det øjeblik, besættelsesmagten kapitulerede.

Branden har lykkeligvis ikke fortæret denne levende historie, og med samlingerne og dokumentationen så godt som intakt kan vi fortsætte fortællingen om, hvad der var på spil i den danske ende af det store og modsætningsfulde drama, verden gennemlevede under Anden Verdenskrig.



Der er ingen tvivl om, at Frihedsmuseet skal videreføres. Det skylder vi både dem, der måtte tage skæbnesvangre beslutninger dengang, os selv og fremtidens generationer.

Men inden vi begynder at genopføre de nedbrændte bygninger, kan der være god grund til at tage en dyb indånding og se, om der er andre steder og sammenhænge, hvor museet kan blive endnu mere levende og få endnu større betydning.

LÆS OGSÅ

Besættelsestiden er uløseligt forbundet med årene, der gik forud, og begivenhederne under besættelsen fik stor betydning for tiden, der fulgte. Diskussionen om samarbejde eller modstand kan stadig få sindene i kog, og skyggerne fra datidens beslutninger er stadig lange.

Derfor bør vi fordomsfrit overveje, hvor Frihedsmuseet fremover skal have til huse.

Frihedsmuseet kan lige så lidt som historien leve af nostalgi. Der skal nysgerrighed, engagement og debat til.

Ender vi igen i Churchillparken, må det ikke være på automatpiloten, men fordi vi har overbevist os selv om, at det stadig er den bedste placering for museet.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Serie: Malak leger videre, mens ingen vil have hende

    De danske myndigheder mener, at 12-årige Malak Saidi hører til i Marokko, selvom hun har boet i Danmark i 12 år. Hvad skal vi stille op med Malak og de mere end 100 børn i det danske asylsystem?

    Læs første del af serien om Malak her.

Annonce