Arkivtegning: Per Marquard Otzen
Leder

Politiken mener: Airbnb truer det danske boligmarked

Politikerne bør øge reguleringen af udlejningsfirmaet Airbnb, som i dag bidrager til øget boligspekulation og profitjagt.

Leder
FOR ABONNENTER

For dem, der har noget attraktivt at leje ud, er den amerikanskejede udlejningsportal Airbnb en indlysende gevinst. Ligesom den er en fordel for alle dem, som rundt omkring i verden benytter sig af muligheden for at feriere i velbeliggende private hjem. Hvem kan dog, bortset fra hoteller og andre konkurrenter, have noget imod, at smart digital teknologi gør det muligt at opnå en højere udnyttelsesgrad af værelser og hele boliger, som ellers ville stå tomme?

Det indlysende svar er, at det kan i hvert fald alle dem, der gerne vil leje en bolig for at bo i den på almindelige vilkår, men ikke kan komme til det, fordi boligerne i stedet lejes ud på lukrative korttidsvilkår via Airbnb. Af den undersøgelse, Politiken har fået foretaget, og som er blev omtalt i avisen, fremgår det, at der er værter, der udlejer flere lejligheder i samme opgang eller udlejer hele opgange. Flere udlejere har tjent over 1 mio. kr. på systematisk korttidsudlejning via Airbnb. I sådanne tilfælde er Airbnb reelt en alternativ form for hotelvirksomhed.

Meget tyder endvidere på, at Airbnb på et i forvejen presset boligmarked øger spekulationen i boliger, der ender som rene pengemaskiner, samt at Airbnb påvirker priser og flyttemønstre på en måde, der skævvrider boligmarkedet. Der er derfor sund fornuft i, at københavnske politikere, ligesom politikere i en lang række andre storbyer, med overborgmester Frank Jensen (S) i spidsen nu lægger op til en regulering af Airbnb-udlejning. Det er på tide, og nu I er i gang: Se at få genindført bopælspligt i forbindelse med nybyggeri. Og hvad med at håndhæve de muligheder for regulering, der allerede eksisterer i diverse lokalplaner?

Under alle omstændigheder må Airbnb underkaste sig de spilleregler, som gælder i Danmark. Selv om skatteministeren har forsøgt, er det til dato ikke lykkedes at etablere en aftale med selskabet, som viser, at det vil yde et konstruktivt bidrag til, at udlejernes indtægter kan blive beskattet, og at deleøkonomien dermed fra første færd bliver ’hvid’.

jsp

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce