Det ville være fint, hvis vi her i landet havde en effektiv politik til bekæmpelse af de tvangsægteskaber, der stadig finder sted i visse indvandrermiljøer.

En sådan politik skulle tage udgangspunkt i de unge menneskers forsøg på at gøre oprør mod forsøget på ulovlig tvang, og midlerne ville være flere kvalificerede sagsbehandlere i kommunerne, flere dedikerede ressourcer hos politi og på tilholdssteder samt vilje til i grove tilfælde at retsforfølge forældre og andre familiemedlemmer.

Trods gode viljer er vi stadig langt fra, at der gøres nok på dette område.

LÆS OGSÅUdlændingestramninger har ikke mindsket tvangen

I stedet bruges tvangsægteskaber hos et lille mindretal i indvandrermiljøerne igen og igen som en falsk melodi, der begrunder de ekstremt skrappe regler for familiesammenføring, der er kernen i den grimme udlændingepolitiske konsensus på Christiansborg.

Den falske melodi tilslører strammerkursens centrale paradoks: I et påstået forsøg på at beskytte den enkeltes ret til frit at vælge ægtefælle er alle danskere under 24 år afskåret fra at vælge at bo sammen med deres udenlandske ægtefælle her i landet.

De har dermed mistet en elementær menneskerettighed. Som EU-borgere står de lidt bedre – men det holder som bekendt hårdt at få sine rettigheder som europæer her i landet.

Sæsonens afpresningspolitik
Dansk Folkeparti plejer at være ærlige nok til at indrømme, at de stramme familiesammenføringsregler ikke handler om tvangsægteskaber, men blot skal forhindre flest mulig udlændinge i at komme her til landet.

Men nu, hvor de skal have en ny stramning igennem, har de for et øjeblik iført sig det fælles hykleris maske:

Alle danskere op til 28 år skal nu miste deres ret til at bo her med deres udenlandske ægtefælle, og for at få uhyrligheden til at glide ned trækkes traveren om tvangsægteskaberne igen af stalden.

LÆS OGSÅDF kræver 28-års-regel af regeringen

Måske vil partiets åbenlyst diskriminerende ønske om at give ansøgere med den rigtige hudfarve, undskyld, med den rigtige ’kulturkreds’ mulighed for at få dispensation fra dette nye rettighedsstab få embedsmænd i Justitsministeriet til at skyde DF’s seneste urimelighed ned.

Men hvor ville det dog være befriende, hvis politikere fra V, K – eller bare S og SF – kunne få sig selv til at sætte ord på, hvor langt ude i hampen Dansk Folkepartis sædvanlige afpresningspolitik op til næste sæsons finanslovsforhandlinger også denne gang er.