Det er vist ved at gå op for mange, at Stephen Kinnocks skattesag er af rent hypotetisk karakter.

Hvis han ikke havde afleveret selvangivelse for 2009, og hvis han i 2009 har opholdt sig mere end 180 dage i landet, så havde han muligvis haft et problem.

Noget juridisk problem har parret ikke, og det er svært at se det moralske problem i, at Stephen Kinnock nu engang tjener sine penge i udlandet. Endnu tyndere står det til med den storm, der blæste op til orkanstyrke i sidste uge, og som fik hele kommentariatet til at blæse i dommedagsbasunerne.

Her foreligger der ikke engang et hypotetisk moralsk problem.

Helle Thorning-Schmidt søgte sidste efterår – på et tidspunkt, da hverken hun eller andre kendte til selv det mindste hypotetiske skatteproblem – om tilladelse til, at Stephen Kinnock kunne blive medejer af hendes hus.

LÆS OGSÅThorning-Schmidt ejer stadig huset alene

Skete det, ville parret blive stillet skattemæssigt ringere, fordi hans del af skattefradraget ville gå tabt.

Hun var altså ude i et ærinde, der ville stille ægteparret skattemæssigt ringere. I den forbindelse nævnte hun, at hendes mand »hver weekend« opholder sig i København. Den formulering er i medierne blevet udlagt som et håndfast udsagn om, at han var i huset 52 weekender om året.

På trods af at hun aldrig har nævnt det tal, og på trods af at det er den naturlige måde at beskrive den selvfølgelighed, at han normalt – det vil sige for det meste – holder weekend hjemme.

Til overflod har Justitsministeriets departementschef skriftligt bekræftet, at det var helt ligegyldigt, om hun i den sammenhæng havde sagt 33, 45 eller »hver« weekend.

LÆS OGSÅTelefonnotat frifinder Thorning i hussag

Helle Thorning-Schmidt har efterfølgende kaldt formuleringen »sløset«, noget, den kun bliver i lyset af den efterfølgende polemik om den helt hypotetiske skattesag. Realiteten er, at den kun i en ekstremt skarpvinklet og polemisk sammenhæng er andet end helt uskyldig.

Hertil vil hærskaren af kommentatorer indvende, at skaden er sket, og ingen nogensinde vil forstå andet om sagen, end at den hvirvlede en masse skattemudder op. Denne grove undervurdering af vores kollektive dømmekraft siger forhåbentlig mere om dem end om os.

Det virkelige problem er det enorme fokus på substansløst personfnidder sammenholdt med de store økonomiske og politiske udfordringer, som vore ledende politikere står over for.