Man kan nok ikke udelukke, at der fortsat findes mennesker, som mener, at alle prostituerede selv har valgt deres erhverv – og derfor også bare kan vælge en ny karrierevej, hvis de får lyst.

Det er desværre en illusion for langt de fleste prostituerede.

På samme måde er det en illusion at tro, at al prostitution forsvinder, hvis blot man kriminaliserer de kunder, der køber sexydelser. I Sverige har det nu været forbudt i snart ti år – uden nævneværdig betydning for antallet af prostituerede. Ifølge nogle eksperter har kriminaliseringen ligefrem gjort markedet for prostitution endnu mere dunkelt og brutalt.

Det er ikke det, der er behov for. Ambitionen må være at skabe et mindre dunkelt, mindre brutalt marked. Derfor er det heller ikke et totalforbud mod købesex, man skal stræbe efter, men derimod et effektivt forbud mod at købe sexydelser (og andre ydelser, for den sags skyld) hos handlede kvinder.

Trafficking – handel med mennesker, fortrinsvis unge kvinder fra Østeuropa, Afrika, Asien og Latinamerika – er en af vor tids mest uhyggelige former for kriminalitet.

Desværre er det også et fænomen i voldsom stigning. På europæisk plan anslår man, at hele 500.000 kvinder i dag lever som sexslaver. De er hentet hertil af skruppelløse bagmænd og truet til et liv i tvangsprostitution – til et liv med daglige voldtægter.

Ingen kender det præcise antal herhjemme, men man skønner, at op mod 2.500 af landets prostituerede er udenlandske kvinder, hvoraf mange er handlede. De er slaver, der kun er i live, fordi de adlyder deres ’ejer’.

Vil man denne dyriske slavehandel til livs, skal man gå flere veje. Det er ikke nok blot at kriminalisere de kunder, der køber sex hos handlede kvinder. Man må også gå målrettet efter de kriminelle bagmænd.

Og så må man garantere de handlede kvinder en opholdstilladelse, så de kan få mod til at bryde ud af deres helvede.

Det er kvindernes sikkerhed, der skal i centrum i diskussionen om købesex – ikke moralsk forargelse over handlen med sexydelser.