Sverige og Israel er kommet på diplomatisk kollisionskurs, fordi den svenske regering ikke vil tage afstand fra en usmagelig artikel i Aftonbladet, der udokumenteret påstår, at israelske soldater parterer palæstinensere for derefter at sælge deres organer.

Påstanden er grotesk og emmer af klassisk antisemitisme: Påstande om at jøder dræber børn og drikker blod hører til den europæiske antisemitismes mest afskyelige løgnehistorier, og desværre trives varianter af den slags sort propaganda stadig rundt omkring i Mellemøsten.

LÆS OGSÅIsrael kræver svensk fordømmelse af artikel

Den svenske ambassadør i Israel reagerede derfor præcist og intelligent, da hun udtalte, at artiklen er lige så »chokerende og modbydelig for os svenskere som for israelske borgere«, og tog klart afstand fra den.

DOKUMENTATIONArtiklen på Aftonbladets hjemmeside (eksternt link - på svensk)

Boykotter svenske varer
Desværre så den svenske regering og udenrigsminister Carl Bildt anderledes på sagen.

Herfra lyder det, at man ikke vil »anmelde« svenske avisartikler, at man nok kan »forstå« de israelske følelser, men at man på ingen måde vil undskylde, beklage eller lægge afstand.

Dermed flyttede sagen op på statsministerniveau. Israelerne er begyndt at boykotte svenske varer, og det er uklart, om sagen kan landes før Carl Bildts planlagte besøg i Israel.

LÆS OGSÅSverige vil ikke bøje sig for Israel

Der har været en karikaturkrise forbi, også her har den skabt forvirring i den offentlige debat.

Den svenske regerings holdning ligner den, Anders Fogh Rasmussen (V) indtog, da Muhammedtegningerne blev til et diplomatisk problem.

Han sidestillede en afstandtagen fra tegningerne med et indgreb i ytringsfriheden og malede Danmark op i det hjørne, der udløste den internationale krise.

Stædige ministre
Så galt går det naturligvis ikke mellem Sverige og Israel, alene af den grund, at der ikke findes over en milliard jøder i verden, og at antallet af jødiske fanatikere er beskedent sammenlignet med de islamister, der brugte karikaturkrisen som anledning til voldelige udskejelser.

Ikke desto mindre er de svenske ministres stædighed kritisabel på linje med den daværende danske statsministers.

Det er naturligvis ikke en krænkelse af ytringsfriheden at bruge den til at kritisere andres brug af samme ytringsfrihed.

En stærk og klar svensk regeringsfordømmelse vil på ingen måde antaste Aftonbladets ret til at bringe udokumenterede og usmagelige artikler.

Den svenske ambassadør i Israels linje bør blive Sveriges. Måtte det ske snart.