Det mest positive, der kan siges om valget af kronprins Frederik til nyt medlem af den olympiske komité, IOC, er, at hans profil passer perfekt ind i logen af sportsbosser:

Danmarks kronprins er selv et symbol på arvefølge og nedarvede privilegier.

Men på grund af sin royale kulturarv vil kronprins Frederik næppe kunne gå i spidsen for ellers tiltrængte reformer, der ville kunne gøre IOC til en gennemsigtig og tidssvarende organisation.

Det første og største problem ved kronprinsens optagelse i IOC – kendt som ’Ringenes Herrer’ – er, at han er rundet af traditioner som dem, der allerede hersker i den lukkede loge.

Dårlig repræsentant
Som støtte for de danske atleter kan kronprinsen kun blive et fremskridt i forhold til sin forgænger, Kai Holm. Men som spydspids for reformer er han en tvivlsom figur.

Kongehuset er de sidste, der med troværdighed vil kunne lære omverdenen noget om økonomisk transparens og udvælgelse efter kompetencer.

Kronprinsen står som en dårlig repræsentant for de universelle værdier om åbenhed og ligeværdighed, der præger dansk idræt, både i bredden og i eliten.

Optagelsen af kronprins Frederik skaber også et andet og afgørende problem på hjemmefronten: Han og det øvrige kongehus i Danmark vil ikke kunne opretholde rollen som politisk neutral.

Tværtimod har han allerede under sit kandidatur overskredet grænsen mellem det ceremonielle og det politiske.

Verdensfjern
Mest kontroversielt var kronprinsens verdensfjerne udtalelse om, at afholdelsen af de olympiske lege i Beijing styrkede frihedsrettighederne i Kina.

Desværre var det stik modsatte tilfældet. Ved at gå imod alle internationale menneskerettighedsorganisationer medvirkede kronprinsen til at legitimere magtovergreb i sportens navn.

Kronprinsens famlende fornemmelse for politik er et dårligt tegn for fremtiden – særligt nu hvor han selv sidder med ved bordet i IOC.

Deltagelsen af USA’s præsident Obama og Brasiliens præsident Lula ved IOC-sessionen viste om noget, at IOC i dag er blevet et storpolitisk forum.

Og her har en dansk prins ikke noget at gøre. I hvert fald ikke uden at ændre kongehusets rolle i det danske demokrati.