»Set fra min stol er perspektivet uhyggeligt, fordi jeg får sværere og sværere ved at forklare de pårørende, hvorfor deres sønner skal ofre deres liv. Vi bør få en klar strategi for, hvordan vi kommer ud«.

Så klar var meldingen fra formanden for de danske officerer, kommandør Bent Fabricius, da han i Jyllands-Posten i går meldte ud, at han ønsker »at sætte spørgsmålstegn ved hele projektet«.

Han fik støtte fra formanden for befalingsmændene og forståelse fra konstablernes formand.

De bemærkelsesværdige udtalelser kommer, dagen efter at en række danske politikere erkendte, at målsætningen om demokrati i Afghanistan ikke længere er troværdig – og i stedet henviste til terrorbekæmpelsen.

Men heller ikke det argument kan begrunde fortsat krig. Den seneste terrortrussel kom fra Chicago, med bagmænd i Pakistan, ikke Afghanistan.

Tesen om, at dansk terrorbekæmpelse bedst foregår i Centralasien, er tvivlsom, ikke bare fordi terroren er global, men fordi krigen helt åbenlyst har skabt flere talebanere i Afghanistan og flere terrorister i Pakistan.

Vi har på dette sted støttet dansk deltagelse i krigen, fordi den var det rigtige svar på 11. september. Men vi kan ikke længere støtte en krig, der ikke har udsigt til succes, og som skaber langt større problemer, end den løser.

Fejlslagen krigsstrategi
Præsident Obama har erklæret tænkepause i Washington, mens han omlægger den fejlslagne krigsstrategi. Fraværet af realistiske mål vil snart gøre det uomgængeligt for ham at formulere en exitstrategi.

I Danmark kan vi være stolte af, at vores soldater har kæmpet helt i front og tilhørt det mindretal af koalitionslande, der ikke er veget tilbage for selv den sværeste opgave.

Men en dansk bataljon kan naturligvis ikke vinde en krig, der som helhed giver stadig mindre mening.

Vi er det eneste land i den internationale koalition, der stadig har et vælgerflertal bag krigen. Men politisk opbakning ændrer hverken på kendsgerningerne eller på udsigterne.

Vores politikere må ud af busken og erkende, at de ikke længere er i stand til at forklare, hvad vi kæmper for, og hvordan det skal give resultater.

Det nytter slet ikke, som udenrigsminister Per Stig Møller forsøgte i går, at beskylde soldaternes talsmænd for at gå Talebans og al-Qaedas ærinde.

LÆS OGSÅPer Stig: Tal ikke om exit fra Afghanistan

Det er et forsøg på intimidering, der forudsætter det, der skal bevises, og som han burde skamme sig over.