Politiken indleder i dag en indsamling, der skal sikre midler til et nyoprettet Irak Center.

Centeret skal drive oplysningsvirksomhed, og det vil tilbyde ansættelse til afviste irakiske asylansøgere, der dermed kan få arbejds- og opholdstilladelse.

LÆS MERENu kan du støtte irakerne

En lille gruppe irakere har i årevis været i klemme i Danmark, og i de sidste måneder er situationen spidset voldsomt til.

Efter den dramatiske rydning af Brorsons Kirke på Nørrebro i København, blev de første tvangsudvist, og i onsdags blev endnu en gruppe afhentet ved nattetide og sent af sted.

Regeringen står sammen med et stort politisk flertal fast på, at de skal tvangsudvises, uanset de mange år, der er gået, uanset forholdene i Irak og uanset at FN advarer mod hjemsendelser.

Tusindvis af borgere har protesteret, og en række kendte danskere har sagt, at de om nødvendigt vil bryde loven for at hjælpe de afviste.

Situationen er polariseret og ulykkelig. Først og fremmest for den lille gruppe mennesker, den rammer. Her på Politiken har vi løbende argumenteret for, at det ville have været rigtigt at give netop denne særlige gruppe afviste humanitær opholdstilladelse.

Men det er ikke nødvendigt at bryde loven for at hjælpe de afviste. Hvis de får fast arbejde til en løn på godt 30.000 om måneden, kan de i løbet af et par uger få opholdstilladelse.

Det skyldes en lov, som regeringen har fået gennemført for at sikre erhvervslivet den arbejdskraft, det ønsker sig. Men er vores initiativ – der ligger i forlængelse af vores mangeårige tradition for humanitære indsamlinger – alligevel ikke et forsøg på at omgå gældende lov?

Bestemt ikke.

Civilsamfundet må træde til
Vi anerkender myndighedernes ret til ikke at give irakerne flygtningestatus og myndighedernes ret til at udvise dem fra et land, hvor de står uden opholdsgrundlag.

Det, vi vil gøre, er at skaffe dem et andet og fuldt lovligt opholdsgrundlag, hvor de ikke ligger den danske stat til byrde.

Irakerne udvises jo ikke, fordi de har gjort noget forkert. Men fordi regeringen og flertallet ikke mener, at den danske stat har overskud til at huse dem, når de nu ikke er blevet anerkendt som flygtninge.

Andre danskere har lov til at have et andet synspunkt. De får nu mulighed for at give det synspunkt et konkret og kontant udtryk ved at støtte Irak Centeret.

Når staten ikke vil hjælpe, må civilsamfundet træde til. Hvis indsamlingen får tilstrækkelig støtte til at gøre Irak Centeret til en succes, åbner det for en lovlig og fredelig løsning på en ulykkelig sag, der må gøre ondt på alle, der har fulgt den tæt – uanset politisk ståsted.