Danmark lider under den værste nedtur i mands minde: Lige nu vokser underskuddet på de offentlige finanser hurtigere end i 1970’erne, og den samlede produktion i år, bruttonationalproduktet, vil blive udhulet med op til 10 procent i forhold til 2008.

Selv om alle danskere endnu ikke har mærket konsekvenserne i hverdagen, er Danmark som samfund ved at blive fattigere. Eksporten falder. Og som altid rammer nedturen først i bunden: Arbejdsløsheden er fordoblet siden sidste år og ventes at kunne blive fordoblet endnu en gang, før krisen vender. I hvert fald hvis politikken ikke lægges om nu.

LÆS OGSÅ 171.000 vil være uden job i 2011

Alle alarmlamper blinker rødt: Næste år bliver der slået et historisk stort hul i statskassen. Og med det forventede underskud – en manko på op mod 100 mia. kr. – kunne man forvente, at de ansvarlige politikere var klar med en redningsplan, der for alvor konfronterede nedturen, og som ville skubbe mindre problemer ned på dagsordenen.

Men det modsatte er sket: Årets finanslovsforhandlinger har været præget af alt andet end krisebevidsthed. Små symbolmarkeringer har igen fået lov til at dominere. Lokale hundeslagsmål har overtrumfet hensynet til statens finanser.

Langt fra vismændenes anbefalinger
Ansvarsflugten virker som en provokation mod alle de mange borgere, der mister deres arbejde nu og i de kommende måneder, samt alle de erhvervsdrivende, der er tvunget til at dreje nøglen om. Det regerende flertal virker demonstrativt ligeglad med både offentlige underskud og private nedture.

De få og små ekstrainitiativer, der rent faktisk gennemføres i næste års finanslov, er langt fra den vækstpakke på 10 mia. kr., som de økonomiske vismænd har foreslået – og uden reforminitiativer tilknyttet.

DOKUMENTATION Læs vismændenes rapport her (eksternt link)

Finansloven svigter ikke kun på kort sigt. Hvis dansk økonomi skal genvinde den konkurrencekraft, som vi er ved at miste, skal endnu flere mennesker opkvalificeres til at bidrage i fremtiden.

Derfor er der ikke kun brug for politisk vilje til at afbøde nedturen nu, men også til et langsigtet, sejt træk for at hæve produktiviteten blandt unge – i takt med, at stadig flere veluddannede midaldrende trækker sig tilbage.

Efter otte år uden dynamiske reformer har Danmark ikke længere råd til at lade symbolpolitikken styre. Udfordringen er dobbelt: Danmark trænger til flere investeringer i nye job på kort sigt – og gennemgribende reformer af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet på langt sigt. Hasardspil med de offentlige underskud hjælper ingen.