Annonce
Leder 21. nov. 2009 KL. 00.02

EU ligner sig selv

Valget af EU's nye ledere viser en kompromissøgende og basisdemokratisk forening af stater.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De store landes forsøg på at udstyre EU med en karismatisk præsident fra et stort medlemsland – Tony Blair – slørede i nogle uger billedet af, hvad EU grundlæggende er for en størrelse:

EU er en langsomt virkende kompromismaskine, hvor der skal være udbredt konsensus om beslutningerne, og hvor frække kortslutninger af de manges indflydelse sjældent lykkes.

EU er en stærk forening af nationalstater, hvor topfigurerne ikke er unionens overbosser, men fællesskabets tjenere. Opgaven er ikke at rage op, men at samle.

Både de store landes egne og mange kritikeres forestillinger om, at de store lande i sidste ende bare bestemmer over EU, er, når det kommer til stykket, ikke andet end netop det – forestillinger, der ikke har hold i virkeligheden.

Endelig er EU en hensynsfuld konsensusmaskine, hvor store sejre er sjældne, men hvor man samtidig helst undgår totale ydmygelser.

Valget af Belgiens premierminister, Herman Van Rompuy, og Storbritanniens handelskommissær, Catherine Ashton, til henholdsvis EU-præsident og udenrigschef, illustrerer alle disse grundtræk.

LÆS OGSÅ EU-ekspert: Alle ville have en svag leder

Tony Blair blev fravalgt; ikke fordi han er en blændende kommunikator, men fordi han blev lanceret af de store lande. Fordi han kommer fra et land, der ikke er helhjertet med i EU. Og fordi hans støtte til krigen i Irak fundamentalt har undergravet hans troværdighed på venstrefløjen.

Van Rompuy blev valgt, fordi han kommer fra et europæisk kerneland, der ønsker et stærkt EU. Fordi han er pragmatisk og tillidsvækkende. Og fordi EU-præsidentens allervigtigste job er at skabe den svære konsensus mellem 27 regeringsledere, som EU har brug for.

Catherine Ashton fik jobbet, fordi Storbritannien, der holdt fast i Tony Blair til det sidste, ikke måtte ydmyges totalt. Fordi hun er kvinde, og fordi hun i al diskretion har leveret varen som handelskommissær i EU. Ukarismatisk, kompetent og bredt funderet i medlemslandes opbakning.

Løsningen er ikke noget dårligt billede på, hvordan EU gerne skulle fungere fremadrettet.

ts

Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

- Få dagens vigtigste debatter på mail

Annoncer
13. feb. KL. 16.36

Kommune: Ansatte må kun holde kaffepause i et kvarter om ugen

Helsingør Kommune slukker fra nytår helt for smøgerne i arbejdstiden.

13. feb. KL. 15.55
ØDELÆGGELSER. Grækerne føler, at de har mistet håbet. De vil foretrække bankerot frem for flere besparelser, for det kan umuligt blive værre. Det fortæller politiken.dk's korrespondent fra Athen. - Foto: DIMITRI MESSINIS/AP

Grækerne: Hellere bankerot end redningspakke

45 bygninger i Athen er brændt ned efter gadeoptøjer.

13. feb. KL. 17.47
Gidsel. Pilou Asbæk, der er blevet hvermandseje takket være sin rolle som spindoktor i 'Borgen, bliver kidnappet i et nyt filmdrama. - Foto: Jan Unger (arkiv)

Råt dansk kidnapningsdrama satser på Cannes

Pilou Asbæk genoptager samarbejdet med Tobias Lindholm i 'A Hijacking'.

13. feb. KL. 17.31

Teenagere fængslet for køllevold

Unge er sigtet for at overhælde en mand med sprinklervæske og slå ham med baseballkøller.

13. feb. KL. 16.20

Politi og arrangør om technofest: »Aldrig set noget lignende«

Technofest med over 100 narkotikapåvirkede unge vækker gru hos Københavns Politi. De efterlyser oplysningskampagner.

13. feb. KL. 15.33
attentat. De indiske myndigheder undersøget den sprængte bil på gaden i New Delhi. - Foto: Mustafa Quraishi/AP

Israel anklager Iran for attentater mod diplomatbiler

To personer meldes såret efter bombeattentat i Indien.

13. feb. KL. 16.28
Gensyn. Whitney Houston spiller moren til tre søstre, der bliver et hit som trio. - Foto: Foto fra filmen

Whitney Houstons sidste film kommer til sommer

Den afdøde sangerinde og skuespiller nåede at indspille filmen 'Sparkle'.

13. feb. KL. 15.51

Ekspert: Danmark kan ikke gøre en forskel i Syrien

V kræver klar dansk politik om Syrien. Reelt kan vi ikke gøre noget, siger ekspert.

13. feb. KL. 14.50

Pige skrev brev til far om sexmisbrug

Anklager har fremlagt brev fra 15-årig pige i sag om overgreb i Rebild.

Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

13. feb. KL. 00.01 Rene linjer

Det sker
Billedpoesi. Svenske Mikael Kristersson har undersøgt døgnets gang og årstidernes skiften i sin have. Resultatet er fortryllende.
12. feb. KL. 14.03

Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

WEBCAM RÅDHUSPLADSEN LIGE NU

LATEST