Politiet er ikke blevet hurtigere.

Kontrol, skemaer og evaluering er vokset ud af kontrol. Og sagsbehandlingen er ikke blevet mere effektiv i den offentlige sektor.

I de sidste otte år har regeringen brugt flere kræfter på at skubbe papirer rundt i bunker end på at skabe resultater for borgerne og nye job.

Reelle reformer af økonomien har været et skældsord i Danmark, siden den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) gennemførte efterlønsreformen i 1998 sammen med Venstre. Lige siden er alle løbet skrigende bort fra enhver debat om større ændringer med direkte betydning for borgerne herunder arbejdsmarkedsreformer.

VKO-blokken har ikke turdet videreføre den aktive reformdagsorden, som den konservative statsminister Poul Schlüter satte gang i, og som socialdemokraten Poul Nyrup videreførte. I stedet har alle politiske kræfter været brugt på en lang række mindre bureaukratiske omlægninger, som borgerne endnu har til gode at opleve gevinsterne ved.

Reformer er begrænset til managementsnak: Kommunalreformen og politireformen er begge karakteriseret ved i første omgang at føre til dårligere service for borgerne – og et øget papirnusseri i bureaukratiet. Systemet er sat før mennesket.

Reformer er blevet tabu
Politireformen står som symbolet på VK-regeringens papirvælde.

Som rigspolitichefen i går måtte indrømme, er det ’ikke helt tilfredsstillende’, at politiet opklarer stadig færre sager. Absurd nok har politireformen rullet arbejdsgangene den forkerte vej: De støt stigende bevillinger har ført til mere bureaukrati.

Lars Løkkes (V) stort anlagte kommunalreform har også kun ført til mere kontorarbejde. Som det hed i en analyse her i avisen forleden: »Tendensen er klar: Der er blevet flere akademikere, chefer og mere kontor/it-personale i både sammenlagte og fortsættende kommuner«.

LÆS OGSÅ Akademikere indtager kommunerne

Regeringens fiasko med de mange små papirreformer har desværre betydet, at ordet ’reform’ kun er blevet endnu mere skandaliseret. Ingen politikere tør længere tale åbent om behovet for reformer.

De sidste års højkonjunktur har gjort reelle reformer til et tabu. Overflodsproblemer og fiktive livsstilsbekymringer har været mere bekvemme at diskutere – og VK-regeringen har derfor nøjedes med at justere på den indre forvaltning.

Mens regeringen nu skal i gang med at spare hårdt, må det konstateres, at de senere års bureaukratiske reformer har givet borgerne stadig mindre velfærd for skattekronerne. Viljen til forandring er helt sandet til i systemtænkning