For alle os, der ønsker Israel en sikker fremtid i verdenssamfundet, er kommandoaktionen mod Gazakonvojen endnu et eksempel på de israelske politikeres stigende autisme.

Kan de da ikke se, hvor voldsomt Israel skader sig selv i disse år, hvor alle bestræbelser på at løse eller bare afbøde det israelsk-palæstinensiske problem mødes med skråsikker afvisning og obstruktion.

For alle dem, der ikke nødvendigvis ønsker Israel en sikker fremtid, er det en kærkommen bekræftelse på den israelske stats brutalitet og stadig mere vilkårlige brug af sin militære overlegenhed.

Vi ved i skrivende stund ikke, præcis hvad der skete på skibet. Men en blodig kommandoaktion i internationalt farvand mod en humanitær konvoj, der sejler under hvidt flag, er både i strid med alle internationale normer og helt igennem uansvarligt.

Israel siger, at man vil forhindre ulovlig indsmugling til Gaza. Men der findes naturligvis mange andre måder at nå det mål på end at borde skibene og begynde at skyde løs.

Dertil kommer, at Israels blokade mod Gaza i forvejen – og med rette – møder bred international fordømmelse.

Israel trak sig ensidigt ud af Gaza uden at sikre området nogen form for status eller anden statslig beskyttelse.

Israel har kastet sit ansvar for befolkningen fra sig, men forbeholder sig ret til at blokere, bombardere og på anden måde chikanere selvsamme befolkning baseret på rene sikkerhedsinteresser.

Gaza er på den måde blevet et billede på den eneste fremtid, israelerne reelt tilbyder deres palæstinensiske naboer: De kan ikke blive medlemmer af det israelske samfund, men de kan heller ikke komme til at råde over deres egen skæbne.

Tværtimod er de blevet frataget de mest elementære rettigheder – ikke bare de politiske, men også de hverdagsagtige, som retten til at bevæge sig frit i sit nærområde. I Gaza er de endda ved at blive frataget retten til – ja selve muligheden for – at blive hjulpet.

Kommandoaktionen er desværre kun endnu et eksempel på den israelske regerings uvilje mod at forstå sin egen langsigtede interesse i at have et tåleligt forhold til sine naboer.

Skaden på for eksempel det israelsk-tyrkiske forhold er forhåbentlig ikke »uoprettelig«, som den tyrkiske udenrigsminister antyder det. Men den er dramatisk.

Israel leger med ilden og undergraver sin egen fremtid.