rummelig. Specialreformen er endnu en reform, der skal gøre den rummelige og såkaldt fleksible folkeskole endnu mere rummelig og endnu mere fleksibel. Som om, der ikke er nogen grænser, skriver Jan Andreasen.
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

rummelig. Specialreformen er endnu en reform, der skal gøre den rummelige og såkaldt fleksible folkeskole endnu mere rummelig og endnu mere fleksibel. Som om, der ikke er nogen grænser, skriver Jan Andreasen.

Jan Andreasen

'Hemmelig reform' er en tikkende bombe under folkeskolen

Inklusion er en smuk tanke. Men man presser mange børn ind i en hverdag, de slet ikke magter

Jan Andreasen

»Den generelle trivsel i folkeskolen ser ud til at være høj«, konkluderede pædagogikprofessor Susan Tetler for nylig i en rapport om trivslen i folkeskolen.

Sådan forholder det sig uden tvivl for langt de fleste elever i folkeskolen.

Men så er der lige Mathias og de to andre rødder, der begyndte i den nye 1. klasse efter sommerferien for 3 år siden.

For at gøre en lang historie kort er Mathias en af de drenge, der ikke kan sidde stille på en stol i to minutter. Det var åbenlyst fra den første skoledag.

JACOB FUGLSANG

Ja, allerede i børnehaveklassen var den helt gal. Mathias blev udredt - som det hedder - med diagnosen ADHD. Ligesom sin storebror i øvrigt.

På fritidshjemmet kunne pædagogerne se Mathias drive rastløs rundt. Ingen faste legekammerater.

Han brugte det meste af sin tid på at drille og forstyrre de andre. Konstant en kilde til uro, larm og ballade. Det var ikke spor hyggeligt.

Lærerne henvendte sig efter et par måneder til skoleledelsen. De mente ikke, at det var holdbart med Mathias i klassen.

Lærerne havde allerede modtaget henvendelser fra flere af forældrene til andre elever i klassen. Forældrene undrede sig over, hvad det var der foregik henne på skolen. Deres børn kom hjem og fortalte, at et par af drengene ødelagde det for alle de andre.

Lærerne havde kæmpet heroisk. Men det var en umulig opgave

Skolelederen gjorde det klar for lærerne, at det var nye tider. Mathias skulle blive i klassen.

Store dele af skolens beredskab - psykologen, AKT-vejlederen, inklusionspædagogen osv. osv. - blev mobiliseret. Men lige lidt hjalp det. Balladen med Mathias og drengene omkring ham fortsatte.

Efter et halvt år begyndte de første forældre at tage deres barn ud af klassen. De fleste blev flyttet til en af kvarterets privatskoler. Og i 3. klasse var der kun en lille gruppe elever tilbage.

AUTISME-FORMAND

Lærerne havde kæmpet heroisk. Men det var en umulig opgave, for Mathias er en af de drenge, der på det nærmeste kræver mandsopdækning, når han er i skole.

Mathias - og hans klasse - er børn af det nye store mantra i dansk skolepolitik: Inklusionen. Den rummelige folkeskole. Skolen, hvor der er plads til alle.

Det seneste tiltag er altså, at de fleste af de børn, der tidligere har modtaget den såkaldte specialundervisning, nu skal flyttes over i normalklasser.

Også kaldet specialreformen, inklusionen eller 'Den hemmelige reform', fordi så få kender til den.

Tanken er smuk.

Men kendsgerningen er, at der som regel er tale om meget vanskelige børn, som ikke bare lader sig integrere i en normal hverdag.

Frem for alt kræver de ekstra opmærksomhed. Og de ressourcer følger ikke med børnene over i normalklasserne.

I stedet har uddannelsespolitikerne besluttet, at vi - som sædvanlig - skal uddanne os ud af problemerne.

LÆS ARTIKEL

Folkeskolelærerne får en håndfuld kompetencegivende kurser i inklusion - og så mener man, at lærerne er klar til at tage i mod specialeleverne. Hokus pokus.

Det er en bekvem og billig måde at løse problemerne på.

Der er faktisk allerede tale om en succes, for efter en konstant vækst i specialundervisningen i 20 år er der sket et fald på 26 procent i de seneste tre år.

Folkeskolelærerne får en håndfuld kompetencegivende kurser i inklusion - og så mener man, at lærerne er klar til at tage i mod specialeleverne. Hokus pokus

Budgetbissernes regnskaber er godt på vej til at gå op.

Specialreformen og inklusionen a la 2013 er - for at sige det lige ud - en tikkende bombe under folkeskolen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Endnu en reform, der skal gøre den rummelige og såkaldt fleksible folkeskole endnu mere rummelig og endnu mere fleksibel. Som om, der ikke er nogen grænser.

Det ser alt sammen fint ud på papiret, når man sidder der bag skrivebordet.

JAN ANDREASEN

Men sandheden er, at man presser børn - med store problemer - ind i en hverdag, de slet ikke magter, og som de slet ikke kan fungere i.

Resultat:

Børnene får det endnu dårligere og bliver endnu mere behandlingskrævende. Samtidig med, at de bliver en kæmpe belastning for deres omgivelser - og de andre børn.

Forældrene til de andre børn trækker deres børn ud af folkeskolen og sender dem i privatskole. Som om vi ikke har hørt historien før ...

Lærere og pædagogiske eksperter står i kø med deres advarsler mod denne udvikling.

Men lige lidt hjælper det, for skolepolitikerne lever fortsat på en planet helt for sig selv.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce