Annonce
Annonce
Annonce

Simon Emil Ammitzbøll

Politisk ordfører for Liberal Alliance

Debat 3. sep. 2012 KL. 12.29

Få nu styr på fakta, Politiken

Mener Politiken virkelig, at det er så forfærdeligt at sige, at arbejdsløse har et ansvar for at finde sig et job?

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Simon Emil Ammitzbøll
Simon Emil Ammitzbøll er politisk ordfører for Liberal Alliance. Han har været medlem af Folketinget siden 2005.

Det slår aldrig fejl: Hver gang Politikens lederskribenter skal skrive om noget liberalt eller om Liberal Alliance, så munder det ud i fordomme, sludder og deciderede fejl.

Denne gang er det Per Michael Jespersen, der 29.8. kloger sig på »fem grunde til, at de blå skal passe på«, hvor han påpeger »faresignaler, som lurer på den borgerlige opposition«.

LÆS MEREFem grunde til at de blå skal passe på

Én ting har Per Michael Jespersen naturligvis ret i: Vælgernes dom falder ikke et sekund før valgdagen, og vi skal alle kæmpe hårdt for at gøre os fortjent til hver eneste stemme – uanset hvad meningsmålingerne siger.

Men derudover er der altså ikke meget meningsfuldt i Per Michael Jespersens indlæg.

For det første mener Per Michael Jespersen åbenbart, at det er et problem, at vi i Liberal Alliance »brøler højere end nogensinde«, og at »ting, som tidligere kun blev sagt i omklædningsrummet, nu bliver skreget ud«.

Skal vi nu til at dømme visse holdninger som ikke stuerene igen? Mener Politiken virkelig, at det er så forfærdeligt at sige, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at arbejdsløse har et ansvar for at finde sig et job?

Det ville klæde Politiken at få lidt mere styr på fakta.

Simon Emil Ammitzbøll

Er det holdninger, der helst skal blive inde i ’omklædningsrummet’ og aldrig se dagens lys?

For det andet påstår han, at de borgerlige partier ikke har fremlagt »ideer og forslag«, som regeringen ikke allerede har lagt frem.

Så må han godt nok have været både døv og blind gennem længere tid. Inden valget fremlagde Liberal Alliance en plan for dansk økonomi frem til 2020, der som den eneste er både gennemregnet af uafhængige økonomer og giver en løsning på krisen.

Det er langt mere, end regeringen har præsteret.

Liberal Alliance har derudover fremsat mere end 15 beslutningsforslag i Folketinget siden valget med forslag om alt fra lovliggørelse af fixerum, afskaffelse af sommerhusreglen, afskaffelse af blasfemiparagraffen til afskaffelsen af de absurde obligatoriske elevplaner i folkeskolen.

Det er muligt, Per Michael Jespersen ikke bryder sig om vores forslag – men det er da ikke det samme som, at vi ikke er kommet med nogen.

For det tredje påstår Per Michael Jespersen, at »akademikere går i en stor bue« uden om de borgerlige partier.

Det er i hvert fald ikke korrekt for LA’s vedkommende.

En ny opgørelse på Altinget.dk viste, at LA har en klar overrepræsentation blandt de højere funktionærer med de længste uddannelser.

Det ville klæde Politiken at få lidt mere styr på fakta.

Annoncer

Flere indlæg af Simon Emil Ammitzbøll