Som de fleste måske ved, deltager jeg i aften i TV2-programmet ’Velkommen til virkeligheden’. I den forbindelse bliver jeg lukket ind i kontanthjælpsmodtageren Mettes hjem og dagligdag.

Temaet i programmet er ledige danskeres muligheder for at finde arbejde, men et lige så væsentligt tema i programmet er for mig at se, hvordan vi hver især forholder os til vores eget liv. Som man kan se i aften, så mener jeg nemlig, at det har stor betydning for ens muligheder for at finde et job.

Jeg har været glad for at møde Mette, og jeg oplevede en kvinde med masser af energi. Desværre oplevede jeg også, at meget af Mettes energi blev brugt på de problemer, som hun mødte og fortsat møder på sin vej. Da jeg tog afsked med Mette, kørte jeg således hjem med det indtryk, at Mettes største problem måske i virkeligheden er, at hun først og fremmest ser problemerne i sin situation frem for mulighederne.

De fleste af os møder modgang i vores liv. Men når det sker, så står vi i et valg om, hvordan vi vil tackle vores situation. Det gælder både for mig, Mette og alle andre.

Mette siger i udsendelsen i aften, at hun er villig til at tage et arbejde. Det tror jeg sådan set, hun mener – men jeg kunne også se, at Mette så problemerne frem for mulighederne, der bød sig. For eksempel var hun ikke interesseret i at søge et specifikt job, fordi det lå en times kørsel væk. Jeg kan sådan set godt forstå, hvis det kan føles som en lang vej til arbejde, men når man ikke har noget arbejde, så bliver man nødt til at være åben over for at bevæge sig for at komme til jobbet. Det er der massevis af danskere, der gør hver eneste dag, og det bør vi som samfund også kunne forvente, at arbejdsløse er indstillet på, hvis det er den vej igennem, at muligheden for et job opstår.

Vores syn på os selv er afgørende for, hvordan vi tænker og handler. Min pointe er således, at vi som mennesker er i stand til at skabe nye muligheder, hvis vi fokuserer på det, vi kan, frem for det vi ikke kan. Hvis vi fokuserer på de muligheder, vi har, frem for dem vi ikke har.

Der kan dog være situationer, hvor vi bliver nødt til at ændre vores fremtoning. I programmet foreslår jeg eksempelvis over for Mette, at hun skal ændre sin fremtoning ved at skifte frisure og fjerne sin piercing, når hun går til jobsamtale. Jeg kæmper for, at alle må se ud, som de vil, men det råd, jeg giver til Mette, er et råd fra menneske til menneske. Min pointe er dermed, at står man uden et arbejde og oplever, at ens fremtoning forringer ens jobmuligheder, så bør man være indstillet på at ændre sig. Det har jeg selv gjort af hensyn til mit arbejde, da jeg fik en ny frisure.

Mit møde med Mette har efterladt et indtryk af, at hun er faldet i en fælde, der gør det svært for hende at se egne muligheder, og som fastholder hende som et offer. Selvom det kan være svært at komme op af en sådan fælde, når man først er havnet i den, så er det vigtigt at fokusere på, at det kan lades sig gøre. Men det er også vigtigt at understrege, at egne kræfter bør sættes ind på at rejse sig.

Når man står i en svær situation, så bliver man nødt til at acceptere, at ens muligheder og eventuelle løsninger på de problemer, man måtte have, ikke nødvendigvis kommer af sig selv, men at man selv må komme til dem. En mulighed for Mette kunne for eksempel være, at hun startede på en uddannelse, sådan som jeg foreslår hende i programmet. Det kan måske give hende mulighed for det frisørjob, som hun ønsker sig. Selvom Mette straks ser på problemerne i at videreuddanne sig, så tror jeg sagtens, at det vil kunne lade sig gøre. For på trods af at Mette har ADHD, så har hun tidligere taget en kort frisøruddannelse.

Jeg anerkender gerne, at vi har forskellige udgangspunkter for at finde et arbejde, men hvis man er i stand til at arbejde, så har man også et ansvar for at opsøge alle de muligheder, man har. På de få dage hvor jeg var sammen med Mette, var der virksomheder, der gav udtryk for, at de gerne ville ansætte hende. Det viser, at mulighederne er der, og på Mettes vegne håber jeg, at hun vil bruge sin gode energi på at lede efter nye muligheder og fokusere mindre på sine problemer.

Jeg tror nemlig på, at Mette rent faktisk er i stand til selv at ændre sin situation.