Et nyt flertal vil give mindretallet nye muligheder for at kontrollere regeringen.

Det skal være muligt for mindst to femtedele af Folketingets medlemmer at iværksætte uvildige undersøgelser ...«. Sådan sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt i sin grundlovstale for to år siden.

Hun havde hele oppositionen bag sig. Det havde hun også, da en samlet opposition i 2006 netop foreslog, at to femtedele af Folketinget skulle kunne iværksatte uvildige undersøgelser. Få dage før valget i 2011 stod en samlet opposition stadig bag forslaget.

Som så mange andre ting forsvandt forslaget i regeringsgrundlaget. Men hvor de fleste af disse ’løftebrud’ skyldtes politiske forskelle internt i regeringen, som også var synlige før valget, var S-R-SF og Enhedslisten enige på dette punkt: at give mindretallet bedre mulighed for at kontrollere regeringen.

Enhedslisten står fast på den tidligere politik. I oktober genfremsatte DF det gamle lovforslag fra 2006 for at afhjælpe »forglemmelsen«, som de skriver. Tilsyneladende uden effekt.

Nu vil Thorning og co. pludselig kun gennemføre det, hvis der er bred tilslutning – hvad der ikke er. SF’s retsordfører, Anne Baastrup, har endda udtalt til Dagbladet Information: »Det kommer til at ske på et tidspunkt, hvor vi har en ordentlig opposition«. Læs: Forslaget er kun relevant, når de andre har magten.

Men hvorfor erforslaget så vigtigt? Det er det, fordi det styrker vores demokrati og en åben og gennemskuelig regeringsførelse. Oppositionen skal kunne kontrollere regeringen og se den efter i sømmene.

Med den nuværende lovgivning – hvor der kræves et folketingsflertal for at få iværksat en undersøgelse – vil oppositionen kun være i stand til effektivt at kontrollere regeringen, hvis mindretalsregeringens støtteparti(er) indvilliger.

Hvis regeringen de facto er en flertalsregering – som det var tilfældet i VKO-tiden – vil der aldrig være et folketingsflertal for at undersøge alt det, en regering forsøger at feje ind under gulvtæppet.

Irakkrigen, Muhammedsagen, CIA-flyvningerne og overbetalingen af privathospitalerne er nogle af de sager, som den daværende opposition ønskede kulegravet af en undersøgelseskommission, men hvor DF og regeringen i fællesskab satte hælene i med det Foghske mantra som princip: ’Der er ikke noget at komme efter’.

Folketingets formand, Mogens Lykketoft, sagde før valget til Information, at »der var aldrig kommet en tamilsag, hvis man havde haft et flertal med Dansk Folkeparti«. Det viser, hvor essentielt forslaget er for demokratiet. Uden reel kontrol fra oppositionen kan regeringer skalte og valte med magten.

I Tyskland kan en fjerdedel af Forbundsdagen kræve en undersøgelse. Europarådet har foreslået, at Europas øvrige lande følger den tyske model. I Storbritannien har man høringer, hvor både Tony Blair og Gordon Brown måtte i vidneskranken i forbindelse med Irakkrigen.

I Danmark er mindretallet reelt sat uden for indflydelse og uden mulighed for at få gennembelyst et givet forløb. Jovist, der er åbne samråd og udvalgsspørgsmål. Men kun en undersøgelseskommission kan afhøre ministre og embedsmænd under vidneansvar.

Samtidig må man formode, at det har en præventiv og positiv effekt på selve regeringsførelsen, hvis man ved, at det, man gør, kan komme frem i lyset ved en senere undersøgelse.

Argumenterne imod at give to femtedele af Folketinget mulighed for at iværksætte uvildige undersøgelser er typisk, at de er dyre og vil blive brugt til politiske drillerier. Det kan ikke udelukkes, at det vil ske fra tid til anden.

Men vi har ikke valgt demokratiet, fordi det er let eller billigt, men fordi vi mener, det er den bedste styreform – især til at få forskellige synspunkter og fakta frem i lyset. Undersøgelser kan netop få fakta frem, stille magten til regnskab og fremadrettet hjælpe os med at lære af fortidens fejl.

I sin grundlovstale anno 2010 sagde Helle Thorning-Schmidt også:

»Et nyt flertal vil respektere mindretallet på en måde, der viser det respekt, og som giver befolkningen en vished om, at Folketinget aldrig er flertallets – men hele folkets. Jeg ønsker ikke at dele Danmark op i dem og os. Får og bukke. Jeg ønsker at skabe samling i vores land igen«.

Der er al mulig grund til at gentage det synspunkt på tirsdag, når hun igen står foran folket.

Magten har det bedst, når den er fri for kritik og undersøgelser. Men folkestyret har det bedst, når kontroversielle beslutningsforløb kommer frem i dagens lys.