Er dansk politik i krise? Sådan spørger det politiske magasin RÆSON og Rødding Højskole i starten af juli.

Over en uges kursus har arrangørerne samlet ‘landets mest dagsordensættende politikere og mediefolk’, som skal mene noget om ’meninger, magt og medier'.

Insiderne skal svare på spørgsmålet: ’Hvordan har forholdet mellem journalister, politikere og spindoktorer ændret sig’ - og byde på problemer og løsninger.

Top-oplægsholderne, der pryder plakaten som blikfang, er Anders Samuelsen, Asger Aamund, Georg Metz, Ulrik Haagerup, Anders Lund Madsen, Jan Grarup, Morten Messerschmidt, Christian Jensen, Hans Mortensen, Janus Metz, Vincent F. Hendricks samt Clement Kjersgaard, ’tv-vært, udgiver af RÆSON samt vinder af Publicistprisen 2011.’

LINKLæs mere om kurset

Ordstyrerne er fire andre mænd, og ud af de 11 andre oplægsholdere er de 10 mænd. Her fra USA kan man tabe næse og mund, så meget man lyster. Det nytter ikke en brik.

I Danmark kan man sagtens afholde møde efter møde, konference efter konference uden en eneste kvinde på programmet. Man har jo – som vi der orker at protestere altid får at vide – simpelthen valgt de bedste, de klogeste, de sjoveste og de mest interessante.

Og grunden til, at jeg brokker mig, er naturligvis fordi jeg er så smækfornærmet over, at jeg eller nogen af mine ’veninder’ ikke selv er inviteret til at kloge den, ikke sandt?

Hånden på hjertet, lille De. Ville De virkelig selv bryde Dem om at blive inviteret til noget på en kvote?

Vel vidende at De blot skulle udfylde et politisk korrekt hul i programmet? Nej vel? Godt. Så er den ged barberet! Hvad er der så mere at diskutere?

Det siger sig selv, at når TV2 har spinprogrammet ’Mogensen og Kristiansen’, og når DR inviterer nationen til politisk sommerdebat ved folkemødet på Bornholm med Kim Bildsøe Lassen og Ask Rostrup, så bunder det også i, at de herrer er de bedste.

Den nye politiske redaktør på DR hedder i øvrigt Uffe Tang. På TV2 er styrer Anders Langballe, mens Henrik Qvortrup analyserer og kommenterer.

Og man skal lede med en lup for at finde kvinder som kommentatorer i de elektroniske medier; eller som ’særlige rådgivere’ for den danske regering, der jo ellers har et væld af kvindelige politikere i front.

Men på rådgiversiden styrer en bunke selvbevidste akademiske mænd i 30’erne helt konsekvent. Ikke et ondt ord om dem, statsministeren ansatte i sidste måned en til af slagsen.

Disse unge herrer kommer oftest anstigende direkte fra universitetet og er – nøjagtigt lige som dem, der er nævnt her i artiklen – skarpe, dygtige og velformulerede.

Intet her er ment som en kritik af dem. Men er det ikke billigt at kaste sig over RÆSON og Rødding Højskole? Herregud, en enlig svale?

Nej. Lad os blot tage en andet højprofileret institution Danmarks Jurist- og Økonomforbund. Elitens fagforening, der vrimler med veluddannede kvinder, ofte som chefer, og hvor spindesiden på både jura og økonomi, for længst har overhalet mændene i antal.

Men hvad sker der når DJØF skal diskutere magt, politik, ledelse og spin? ’DJØFS sommeruniversitet 2012’ lokker til august med løfter om ’idestrømme der former vor tid,’ og ’ledelsesinnovation på dansk’.

I annoncen fremhæves med fede typer de højst profilerede foredragsholdere: Stephen M. R. Covey, Bo Lidegaard, Jesper Møller, Jannick B. Pedersen, Kjell Arne Røvik, Claus Juhl, Jens Gaardbo, Marco Steinberg og Finn Vestergaard.’ Og sandelig om ikke DJØF har fundet hele én kvinde blandt de 10: Lykke Friis. Imponerende.

Man kunne spørge sig selv. Både Børsens, Informations, Politikens og Jyllands-Postens redaktioner på Christiansborg ledes af endog særdeles habile kvinder.

Efter min beskedne vurdering er to af Danmarks allerdygtigste analytikere ud i politik og spin Elisabet Svane, politisk redaktør og kommentator ved Fyns Stiftstidende og Helle Ib, der udfylder samme funktion på dagbladet Børsen.

Hvorfor bliver de f.eks. så sjældent bedt om at udfolde deres åbenlyse ekspertise andre steder? Hvorfor rekrutteres der så smalt? Svaret blæser i vinden. Jeg fatter det ikke. Og det var i parentes bemærket slet, slet ikke gået i USA, hvor jeg bor.

Men her vil man møde næste salve arrigskab – tro mig, jeg har prøvet det tit. Om sure feminister der kun ser verden gennem kønsbriller.

Og at man nøjagtigt lige så godt kunne tjekke det alt for høje antal af scient.pol.’er eller irriteres over manglen på udkantsdanskere eller nydanskere.

Svaret herpå er imidlertid, at dette også er valide kritikker. Danmark er simpelthen verdensmesterland i ensliggørelse. Et tribalt samfund af leverpostejsspisende, mandlige socialdemokrater og en hær af kvindeligt offentligt ansatte, der henter børn tidligt.

Og i øvrigt er der da, herregud, masser af kvindelige chefer. Knaldkompetente! Og de danske mænd hjælper til derhjemme, til de får blodstyrtninger af stress og Asger Aamund kommer efter dem og fortæller, at de er blødsødne, latterlige tøsedrenge.

LÆS INTERVIEW Moderne mand, du er en vatnisse!

Men så kan tøsedrengene tage på reservat med alfa-manden Clement. Jeg håber ikke, der kommer en eneste kvindelig kursusdeltager til Rødding Højskole.

Så slipper de herrer også for distraherende tøsesnak ved festen fredag aften med ’ostebord og hygge,’ mens de evaluerer torsdagens oplæg fra Anders Lund Madsen. Det hedder: ’Angsten som kulturbærer i dansk journalistik - hvordan man gror nosser på en vendekåbe.’

Det vil jeg også så frygtelig gerne vide.