Tegning. Mette Dreyer (arkiv)

Tegning. Mette Dreyer (arkiv)

Henrik Marstal: Kageepisoden viser klart, at Støjberg er uegnet som minister. Så hvad nu?

Hverken vælgerne, regeringen eller Folketinget kan fortsat leve med, at Støjberg bærer ministertitlen. Reaktionen må komme et sted fra.

Debattører

Forargelsen og bestyrtelsen har været enorm siden integrationsminister Inger Støjbergs Facebook-opdatering tirsdag, hvor hun med et kæmpesmil og en lige så stor lagkage fejrede sin udlændingestramning nr. 50. Lad os her et par dage senere forsøge at se begivenheden i et mere nøgternt lys.

I beretningen om ministres retlige ansvar over for Folketinget står der på retsinformation.dk: "Ved det retlige ministeransvar forstås i almindelighed det ansvar, som en minister efter lov om ministres ansvarlighed kan ifalde (dvs. blive pålagt) for sin embedsførelse, og som i yderste konsekvens kan føre til tiltale ved Rigsretten og straf af bøde eller fængsel".

Med disse ord in mente er det på sin plads at spørge: Bør statsministeren – efter i første omgang at have reageret afvæbnende på begivenheden – eller de øvrige regeringspartier derfor træde i karakter, fordi begivenheden ud fra enhver betragtning overskrider grænserne for, hvordan en ansvarlig minister kan og bør opføre sig?

Eller er det derimod oppositionen, der bør træde i karakter ved at tildele hende et mistillidsvotum, som de kunne få på plads ved at få enkeltstående medlemmer i regeringspartierne eller blandt de nordatlantiske mandater med på forslaget?

Selvfølgelig beror det på en tolkning af, hvordan ordlyden skal forstås. Men taget i betragtning, at lige netop Støjbergs resortområde angår menneskeskæbner, og at hendes magtbeføjelser i forhold til at ændre disse menneskers liv og færden er enorm, ja, så bør ansvarsaspektet have en helt særlig bevågenhed her.

Med sit lagkagebillede har hun vist, at hun ikke blot er uegnet og uværdig til erhvervet, men også uansvarlig – og dermed i direkte konflikt med ministeransvarsloven

Man kan være enig eller ej med forfatteren Carsten Jensens udsagn i Information i sidste uge om, at hos Støjberg er "afstumpetheden, lumpenheden og den kyniske spekulation i andres ulykke udstillet med ekshibitionistisk iver." Eller man kan tilslutte sig eller lade være, når opbakningen til hende har gjort hende til regeringens mest populære minister.

Men ingen af delene er i sidste ende relevante i denne sag, fordi dens principielle karakter rækker langt ud over det at være for eller imod Støjberg som politiker. Og det principielle har med i hvert fald tre forhold at gøre:

1) Hver og én af de 50 udlændingestramninger har med stor sandsynlighed haft betydelige personlige, negative konsekvenser for de mange, som er blevet omfattet af stramningerne – hvad enten vi taler om etniske minoritetsdanskere, asylansøgere i flygtningelejrene eller bådflygtninge.

Men når Støjberg fejrer disse stramninger som sejre, udviser hun en grundlæggende mangel på forståelse over for den alvor og det etiske ansvar, der hører til hendes embede.

2) Jo større menneskelige omkostninger, ens politiske handlinger og initiativer har, jo mere opmærksom bør man være på, at disse handlinger og initiativer kan og vil få livsomvæltende og i værste fald tragiske konsekvenser for andre.

Men når Støjberg ligefrem praler af sine resultater, udviser hun en mangel på anstændighed, som burde få alarmklokkerne til at ringe hos ethvert besindigt og anstændigt menneske både i og udenfor regeringspartierne.

3) Jo mere, man holder et andet menneskes skæbne i sine hænder, jo større ansvarlighed over for denne skæbne må man udvise, også selvom man måtte finde det nødvendigt at nægte vedkommende adgang til landet.

Men når Støjberg afviser denne ansvarlighed som noget, der skulle være nødvendigt, fremstår hun som en person, der er uegnet til at have med menneskeskæbner at gøre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor: Hvordan kan regeringen egentlig leve med Støjbergs mangel på pli, dannelse, anstændighed og empati i denne henseende – vel at mærke på en post, hvor netop sådanne dyder burde høre til hendes fremmeste kvalifikationer, uanset hvilken politik der så bliver ført på området? Hvordan kan Folketingets øvrige institutioner leve med det? Og hvordan kan regeringspartiernes mange vælgere?

Det er de spørgsmål, jeg sidder tilbage med, mens jeg læser New York Times' artikel om sagen fra i onsdags, og som begynder med at slå fast, at Danmarks gode ry som et humanistisk indstillet og generøst land nu er fortid.

I en artikel i Altinget onsdag skrev klummeskribenten Paula Larrain, at Støjberg med denne sag nu har diskvalificeret sig selv som kommende partileder for Venstre. Men måske Støjberg først og fremmest har diskvalificeret sig selv som integrationsminister. For med sit lagkagebillede har hun vist, at hun ikke blot er uegnet og uværdig til erhvervet, men også uansvarlig – og dermed i direkte konflikt med ministeransvarsloven.

Bør denne uansvarlighed – som er særligt problematisk, fordi den direkte og indirekte angår menneskeskæbner – få konsekvenser for Støjberg? Jeg appellerer til alle regeringsansvarlige om at overveje sagen nøje.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Tysk valg: Målinger og sæder

Annonce