Tegning:: Philip Ytournel
Jens-André Herbener

Kapitel 3: I Luthers verden var der kun plads til lutheranere

Protestanternes hanelefant veg ikke tilbage fra at ønske død over dem, som han afskyede, skriver religionshistoriker Jens-André P. Herbener i sit tredje indlæg om Luther og reformationens mørke sider.

Jens-André Herbener
FOR ABONNENTER

Lutheranere hævder ofte, at Luthers opgør med pavekirken ’frisatte’ mennesker, f.eks. fra religiøs undertrykkelse. De kan henvise til, at Luther i 1523 skrev, at man ikke må bekæmpe kætteri med sværd og ild. Bekæmpelsen skal overlades til Guds ord alene. Desuden er troen, som Luther betonede, »en frivillig sag, som man ikke kan tvinge nogen til«.

Lyder det ikke moderne? Jo. Men kun for en meget selektiv og overfladisk betragtning af Luthers voluminøse forfatterskab.

I andre og især i senere skrifter udviste Luther nemlig en rødglødende intolerance over for tilhængere af andre religioner og andre kristendomsformer end hans egen, og han var overbevist om, at de var Djævlens lakajer.

Efterhånden skyede han heller ikke brug af forbud, tvang og rå dødsvold i den rette tros tjeneste. Tværtimod. Lad os få nogle eksempler på banen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce