SektionerMedier |
Aktuelle temaerSatire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Støvregn eller skybrud i dansk politik?
Den nuværende mediesituation skaber falske dramaer i politik og meteorologi.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Nu har der to gange de senere uger været varsel om skybrud.
Vagthavende meteorologer på samtlige kanaler sagde med syndflod i stemmen, at nu gik det galt igen. Jeg har fået en app på mobilen, så jeg ryger direkte ind på Danmarks Meteorologiske Institut.
DMI er i stand til på én og samme tid at have et dramatisk blinkende varsel om skybrud – og en nøgtern graf, der viser, at kommende døgn vil der være timer, hvor der falder op til 1,5 millimeter regn. De har åbenbart flere kanaler ligesom DR, og man kan selv vælge, om man vil stille ind på DMI-Drama eller DMI-støvregn.
Eller med andre ord: De gentagne varsler om skybrud siger nok mere om
mediesituationen end om vejrsituationen.
Og dét til trods for, at det jo var slemt med skybruddet sidste
sommer. Det betyder bare ikke, at det vil gentage sig året efter, eller at
hvert lille regnvejr skal få os alle til at gå i bådene og denne verdens
Noa’er til at bygge sig en ark. Koldt vand i gummirøjserne.
Konkurrencen mellem de tusind tv-, radio- og netkanaler om at have det mest
dramatiske vejr svarer fuldstændig til konkurrencen om at have den mest
dramatiske politik.
Ikke en »analyse«, men en sikker forudsigelse: Finansloven går igennem til efteråret.
Bjørn Bredal
Samme historie kører i samtlige medier og med præcis samme vinkel, ingen kan i
deres vildeste fantasi forestille sig at fortælle andet end det samme, som
alle de andre også fortæller. Men der kan skrues lidt op eller ned for
dramaet, mens samtlige medier i øvrigt konkurrerer om at være ens. Hvilket
igen siger mere om mediesituationen end om den politiske situation.
Det ubehagelige er bare, at mens der kun er ét vejr, som ikke lader sig
påvirke af, hvordan det bliver fortalt, så er der faktisk mange forskellige
historier, som kunne fortælles om politik – og dén ene historie, som alle
fortæller i munden på hinanden og citerer hinanden for, risikerer at påvirke
tingene.
Historien om finansminister Bjarne Corydons store skatteforlig lige op til
sommerferien blev til én kæmpestor fælles historie om, at Enhedslisten var
blevet blodigt uretfærdigt behandlet, mens til gengæld Venstre og
Konservative i allersidste øjeblik var kommet ind og havde banket regeringen
på plads på fire timer.
Det første blev præsenteret som noget nyt i verdenshistorien, det andet som
endnu et tegn på regeringens ufattelige amatørisme. I øvrigt kunne samtlige
såkaldte analytikere slå fast, at til efteråret vælter regeringen, når
Enhedslisten stemmer imod finansloven.
Hele denne samlede historie, både nyhed og »analyser«, byggede sådan set på
én og kun én ting, nemlig at den ualmindelig tv-egnede Johanne
Schmidt-Nielsen fik lov at stå i dagevis på samtlige kanaler og råbe
»klaphatte« og dét, der var værre, efter regeringen.
Det var så godt tv, at milliarder af politiske eksperter var fuldstændig, komplet og aldeles enige: »Klaphatte«.
LÆS LEDEREnhedslisten må ikke lade
bitterheden styre sig
Tænk, jeg synes, at den historie kunne have været fortalt på en helt anden
måde: Regeringen fremlagde en omfattende skattepakke og forhandlede i en
måneds tid om pakken til højre og venstre, men til sidst kun til venstre.
Ude til højre blev de efterhånden så hamrende nervøse, at da finansministeren, den virkelig cool Corydon, til sidst inviterede Hjort Frederiksen og co. ind i ministeriet, så skrev de rystende under lige med det samme på hele pakken.
Fantastisk godt politisk håndværk fra regeringens side, men også fuldstændig
klassisk politisk håndværk, hvor man bruger den ene fløj til at tryne den
anden med. Det er set så mange gange før.
Nu er jeg desværre ikke så indsigtsfuld en ekspert i venstrefløjens forhold
som f.eks. den tidligere konservative partiformand Hans Engell, der kan
præstere analyser af situationen i SF og Enhedslisten, som er så kloge, at
de rammer skatteloftet.
LÆS OGSÅHans Engell: Højrisiko for nedsmeltning i SF
Men tillad mig alligevel sige, ikke som en »analyse«, men som en sikker
forudsigelse: Finansloven går igennem til efteråret, og næsten hele
Folketinget stemmer for den, også Enhedslisten.
Vi har med andre ord en dygtig regering med en finansminister af den mest
klassiske slags og en statsminister, Helle Thorning-Schmidt, som tegner
Danmark med stil og kompetence, men nu må til at være lidt mere politiker.
Det er sådan set det samlede, ædruelige billede – svarende til den nøgterne
graf på DMI’s hjemmeside, der melder om lidt støvregn.
Det skybrud af politisk-analytisk schludder, som medierne præsenterer os for i tæt samarbejde med Johanne Schmidt-Nielsen, påvirker selvfølgelig S og SF’s meningsmålinger meget negativt. Men også dét synes jeg, at regeringen klarer med stil.
God sommer og godt efterår.
Se også
- Thorning skælder Enhedslisten ud 10. aug 03.00
- Hvorfor taler vi stadig om vækst som den frelsende engel? 26. jul 19.27
- En tredje vej til det samfund, vi ønsker 26. jul 00.01
- Socialdemokraterne skal ikke være mere venstreorienterede 20. jul 11.13
- Lad os skabe Folkebevægelsen mod Vækst 20. jul 00.01
- Enhedslisten: Hvorfor skulle vi hjælpe de konservative? 12. jul 10.17
- Jelved står bag Sass: Enhedslistens »brutale« sprogbrug hører ikke hjemme i et demokrati 10. jul 11.34
- Sass om Enhedslisten: Hellere miste magt end lade sig styre af ekstremt parti 09. jul 03.00
- Enhedslisten tilbyder nu at hjælpe regeringen 29. jun 00.01
- Enhedslisten gør rasende retorik til hård handling 27. jun 13.04
Flere indlæg af Bjørn Bredal
- Den kulturelle undtagelse 15. jun 00.01
- Mere vejr, mindre klima 10. jun 00.01
- Facebook fremmer en blanding af forloren idyl og brutalitet 03. jun 00.01
- Det er nu eller aldrig for bogen i Danmark 27. maj 00.01
- De færreste kan leve op til Angelina Jolies nye bryster 18. maj 19.14
Læs hver dag
- 18. jun
- 18. jun
H.C. Andersen
Andersens eventyr på en ny måde. Oplev et nyskabende show, der blander nationaldigterens værker med moderne effekter.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 350 kr.
Alm. pris 400 kr
|
|
Pluspris 95 kr.
Alm. pris 125 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 15 kr.
Alm. pris 19 kr
|











Bjørn Bredal
Skribent på Politiken