Nu har der to gange de senere uger været varsel om skybrud.

Vagthavende meteorologer på samtlige kanaler sagde med syndflod i stemmen, at nu gik det galt igen. Jeg har fået en app på mobilen, så jeg ryger direkte ind på Danmarks Meteorologiske Institut.

DMI er i stand til på én og samme tid at have et dramatisk blinkende varsel om skybrud – og en nøgtern graf, der viser, at kommende døgn vil der være timer, hvor der falder op til 1,5 millimeter regn. De har åbenbart flere kanaler ligesom DR, og man kan selv vælge, om man vil stille ind på DMI-Drama eller DMI-støvregn.

Eller med andre ord: De gentagne varsler om skybrud siger nok mere om mediesituationen end om vejrsituationen.

Og dét til trods for, at det jo var slemt med skybruddet sidste sommer. Det betyder bare ikke, at det vil gentage sig året efter, eller at hvert lille regnvejr skal få os alle til at gå i bådene og denne verdens Noa’er til at bygge sig en ark. Koldt vand i gummirøjserne.

Konkurrencen mellem de tusind tv-, radio- og netkanaler om at have det mest dramatiske vejr svarer fuldstændig til konkurrencen om at have den mest dramatiske politik.

Samme historie kører i samtlige medier og med præcis samme vinkel, ingen kan i deres vildeste fantasi forestille sig at fortælle andet end det samme, som alle de andre også fortæller. Men der kan skrues lidt op eller ned for dramaet, mens samtlige medier i øvrigt konkurrerer om at være ens. Hvilket igen siger mere om mediesituationen end om den politiske situation.

Det ubehagelige er bare, at mens der kun er ét vejr, som ikke lader sig påvirke af, hvordan det bliver fortalt, så er der faktisk mange forskellige historier, som kunne fortælles om politik – og dén ene historie, som alle fortæller i munden på hinanden og citerer hinanden for, risikerer at påvirke tingene.

Historien om finansminister Bjarne Corydons store skatteforlig lige op til sommerferien blev til én kæmpestor fælles historie om, at Enhedslisten var blevet blodigt uretfærdigt behandlet, mens til gengæld Venstre og Konservative i allersidste øjeblik var kommet ind og havde banket regeringen på plads på fire timer.

Det første blev præsenteret som noget nyt i verdenshistorien, det andet som endnu et tegn på regeringens ufattelige amatørisme. I øvrigt kunne samtlige såkaldte analytikere slå fast, at til efteråret vælter regeringen, når Enhedslisten stemmer imod finansloven.

Hele denne samlede historie, både nyhed og »analyser«, byggede sådan set på én og kun én ting, nemlig at den ualmindelig tv-egnede Johanne Schmidt-Nielsen fik lov at stå i dagevis på samtlige kanaler og råbe »klaphatte« og dét, der var værre, efter regeringen.

Det var så godt tv, at milliarder af politiske eksperter var fuldstændig, komplet og aldeles enige: »Klaphatte«.

LÆS LEDEREnhedslisten må ikke lade bitterheden styre sig

Tænk, jeg synes, at den historie kunne have været fortalt på en helt anden måde: Regeringen fremlagde en omfattende skattepakke og forhandlede i en måneds tid om pakken til højre og venstre, men til sidst kun til venstre.

Ude til højre blev de efterhånden så hamrende nervøse, at da finansministeren, den virkelig cool Corydon, til sidst inviterede Hjort Frederiksen og co. ind i ministeriet, så skrev de rystende under lige med det samme på hele pakken.

Fantastisk godt politisk håndværk fra regeringens side, men også fuldstændig klassisk politisk håndværk, hvor man bruger den ene fløj til at tryne den anden med. Det er set så mange gange før.

Nu er jeg desværre ikke så indsigtsfuld en ekspert i venstrefløjens forhold som f.eks. den tidligere konservative partiformand Hans Engell, der kan præstere analyser af situationen i SF og Enhedslisten, som er så kloge, at de rammer skatteloftet.

LÆS OGSÅHans Engell: Højrisiko for nedsmeltning i SF

Men tillad mig alligevel sige, ikke som en »analyse«, men som en sikker forudsigelse: Finansloven går igennem til efteråret, og næsten hele Folketinget stemmer for den, også Enhedslisten.

Vi har med andre ord en dygtig regering med en finansminister af den mest klassiske slags og en statsminister, Helle Thorning-Schmidt, som tegner Danmark med stil og kompetence, men nu må til at være lidt mere politiker. Det er sådan set det samlede, ædruelige billede – svarende til den nøgterne graf på DMI’s hjemmeside, der melder om lidt støvregn.

Det skybrud af politisk-analytisk schludder, som medierne præsenterer os for i tæt samarbejde med Johanne Schmidt-Nielsen, påvirker selvfølgelig S og SF’s meningsmålinger meget negativt. Men også dét synes jeg, at regeringen klarer med stil.

God sommer og godt efterår.