Annonce
Annonce
Annonce

Bjørn Bredal

Skribent på Politiken

Debattører

Hjernen er blevet en permanent sproglig omkørsel

Neurobiologien har alle svarene og spørgsmålene i øjeblikket. Eller hvad?

9
Gem til liste

Christian Jungersens roman om hjernen, ’Du forsvinder’, er state of the art, når det gælder et aktuelt bud på den mest menneskelige af alle fordringer: Kend dig selv!

Romanen iscenesætter effektivt og medrivende det svar, som lige nu er mest moderne, når spørgsmålet lyder: »Hvem er jeg?«.

Svaret er enkelt: »Du er din hjerne«.

Jungersen gæstede Politiken torsdag eftermiddag.

Dagen før var der en konference på Copenhagen Business School, hvor folk fra alle egne af de humanistiske universitetsfag spurgte sig selv og hinanden, hvad der dog skal ske med disse fag i en tid, hvor biologien ikke kun står parat med det nævnte svar, men også har erobret retten til at omformulere de gamle grækeres berømte påbud, så det nu lyder:

Kend din hjerne!

Neurobiologien har med andre ord ikke bare svarene, den har også spørgsmålene, og de er ikke humanvidenskabelige, de er naturvidenskabelige.

Eller som fysikeren Peter Mansfield, ham der opfandt MRI-skanneren, siger som et andet græsk orakel til hovedpersonen Mia i Jungersens roman:

»Alt hvad du gør, er ikke andet end processer naturen satte i gang for milliarder af år siden, alt hvad du beslutter, kunne forudsiges dengang«.

LÆS OGSÅHjerne-Madsens nyskabende bog forener forskning med spænding

Når vi ser direkte ind i hjernen, sådan som MRI-skanneren gør det muligt, kan vi jo simpelt hen se, at Mansfield har ret. Romanens Mia møder ham i et drømmesyn og spørger: »Er du Gud?«. Og så følger replikskiftet:

»Du ved vel at Gud er en illusion i din hjernes præfrontale cortex«.

»Men hvem er du så?«.

Hvor meget klogere har hjerneforskningen egentlig gjort os på menneskets væsen sådan i almindelighed?

»Jeg er som dig. Jeg har ingen sjæl. Jeg er min hjerne, og min hjerne er en labyrint af fedt og synapser«.

Men Peter Mansfield er jo Gud for tiden.

Han har givet os hjernen på hjernen. Det holdt en neurobiolog fra King’s College i London et inspirerende oplæg om på CBS-konferencen. Han hedder Nikolas Rose, og hans oplæg hed ’Our Brains, Our Selves?’ (Vores hjerner, vores selv? – i finurligt flertal, som det engelske lægger op til).

De smukke farvelagte skanningsbilleder, som visualiserer hjernens aktivitet i snart det ene »center«, snart det andet, er blevet det folkeligt fældende bevis på, at »vi er vores hjerner«.

Man kan jo se, hvad der sker, ikke sandt? Man kan skue direkte ind i hjernens virkelighed og få øje på, præcis hvor der fantaseres, lides, drømmes, elskes og øves spanske verber i konjunktiv.

Men de skannede MRI-billeder, siger Nikolas Rose, de er jo ... billeder. I en visuelt fornøjet tid er MRI-billeder blot en måde at forestille sig noget på, et symbol- og billedsprog, som ikke er »objektiv virkelighed«.

LÆS OGSÅHjerne-Madsen: »Videnskab stopper ofte derude, hvor det bliver interessant«

Og hver gang, vi får identificeret et nyt »center« og farvelagt det på et flot MRI-billede, er én ting nok nogenlunde sikker: Sådan fungerer hjernen ikke kun, for den er et uendelig aktivt netværk af neuroner, som agerer med hinanden på kryds og tværs af alle de opdelinger, vi kan forestille os og farvelægge.

Det er hinsides diskussion, at moderne hjerneforskning har givet lægevidenskaben velsignede muligheder for at gribe ind over for svulster, blødninger og skader af enhver art.

Men hvor meget klogere har hjerneforskningen egentlig gjort os på menneskets væsen sådan i almindelighed?

Hvor meget er sagt med, at »vi er vores hjerner«?

Måske så meget som, at: Hjernen skal trænes, udvikles og stimuleres. Den enkelte må tage ansvar for sin egen hjerne, sørge for at passe og pleje den, sørge for at udnytte de nye neuroner, der hele tiden kommer til.

Hjernen er ikke statisk, den er plastisk ... og så videre.

Skift ’hjernen’ ud med ’mennesket’ eller ’dig selv’ i alle disse udsagn, og du er lige vidt.

Det ord, ’hjernen’, er blevet en permanent sproglig omkørsel, en aktuel metafor, et nyt billedsprog for oraklets ord i Delphi: Kend dig selv!

Meget menneskeligt. Meget hjerneligt.

PolitikenPlus
  • Havebog Foråret 2014 udkommer ?Design din have med højbede?, af Nina Ewald. Det er den første bog på det danske marked om dette emne. ?Jeg er vild med højbede, og min egen have rummer adskillige af slagsen?.

    Pluspris 245 kr. Alm. pris 289 kr. Køb
  • Tillidskassen Kassen består af blandede spanske og sydafrikanske kvalitetsvine med både luksusvine, en række gode vine i mellemprisklassen samt dagligvine. Der er min. 9 rødevine og max. to ens vine i kassen.

    Pluspris 1.000 kr. Alm. pris 1.480 kr. Køb
  • Forårsjakke til ham Halifax er en jakke med karakter, tydeligt inspireret af moden i de Skandinaviske hovedstæder med de populære lodrette kviltede syninger,

    Pluspris 679 kr. Alm. pris 799 kr. Køb
  • Tørklæde Romantisk og eventyrligt tørklæde med forårets smukke lyse og sarte farver.

    Pluspris 369 kr. Alm. pris 449 kr. Køb
  • Postkasse Ny model postkasse, som er fremstillet i galvaniseret lakeret stål, og som kommer i et væld af smukke farver. Postkassen er monteret med 6 skift Rukolås.

    Pluspris 1.231 kr. Alm. pris 1.449 kr. Køb