SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Den daglige kulturdrift løber ikke rundt
Boomet i kulturbyggeriet modsvares ikke af en lyst til at finansiere driften af nybyggerierne.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Man kan nærmest ikke sparke sig frem for kulturbyggeri her i landet.
Som vi skrev om i gårsdagens avis, er der trods økonomisk krise voldsomt gang
i kulturbyggeriet. Vores optælling viser, at 54 byggerier til minimum 50
mio. kr. er under opførelse eller er blevet opført i løbet af de seneste fem
år.
Aktiviteten får eksperter til at tale om en ’kulturboble’ og drage paralleller
til den ’boligboble’, vi var vidne til op gennem 00’erne, hvor priserne steg
og steg, indtil de ikke gjorde det længere, og så faldt.
LÆS OGSÅKommuner bygger kulturhuse for
milliarder
Det samme kunne ske for kulturboblen, siger de og peger på, at der ikke er
underlag for så mange kulturbyggerier i Danmark. De første år går det måske
meget godt, men når nyhedens interesse har lagt sig, sker der en naturlig
nedgang i besøgstallet og indtægterne, og så bliver alle de penge, der
overhovedet kan skaffes, ædt op af driftsomkostninger.
Den kunst og kultur, bygningerne bare skulle være ramme om, bliver hver gang
taberen i det spil.
Der er efterhånden en række eksempler på den kedelige tendens: Kunstmuseet
ARoS i Aarhus, Det Kongelige Teater i København, kunstmuseet Heart i Herning
har alle måttet sande, at driften af husene kan blive en møllesten om
halsen.
Det er svært at bebrejde kommuner og fonde, at de ønsker at investere i kulturtilbud til borgerne. Det er jo ret beset en af deres fornemste opgaver.
Synlighed er den tak, de fleste glade givere gerne tager imod til gengæld for deres gavmildhed.
Anita Bay Bundegaard
Men det, man kan kræve, er, at de investeringer, der foretages i fysiske
rammer, følges op af midler til at drive museerne, kulturcentrene og
musikhusene. Det sker sjældent, for hvem har lyst til at lade sine penge
forsvinde ind i et usynligt driftsbudget?
Mærsk bekostede som bekendt gerne en opera i København, men havde ingen
interesse i at investere i driften af samme. Har man været til åbning af
kunstudstillinger, vil man vide, at minimum de første fem minutter af
museumsdirektørens tale går med at takke udstillingens sponsorer. Ligesom de
er takket i kataloget for udstillingen.
Synlighed er nemlig den tak, de fleste glade givere gerne tager imod til
gengæld for deres gavmildhed. Og der er ikke meget synlighed – eller glans –
over en varmeregning. Var det så bare de private givere, der tænkte sådan,
men tankegangen er i stigende grad smittet af på stat og kommuner.
Betænkeligheden opstår for alvor, når de mange kulturbyggerier skal drives og
bringes til at løbe rundt af alle mulige andre aktiviteter end kunst og
kultur.
Ikke at kunstens haller er hellige og ikke kan bruges til andre formål, men
hvis de andre formål tager overhånd, tipper balancen. Så kunne man lige så
godt have bygget et kursus- eller konferencecenter.
I øjeblikket synes intet blot at kunne være, hvad det er. En
positiv undtagelse som beskrevet i Politikens artikel i går synes at være
Moesgård, der ikke alene har sikret sit kommende driftsbudget, før man gik i
gang med at bygge, men også har afstået fra at popularisere og event-gøre
sine udstillinger.
Grauballemanden og de andre får lov at hvile i fred i den tankevækkende
fortidens stilhed, der er alt nok.
Ligesom det i sin tid gjaldt det fremragende tidsskrift Skalk, har arkæologi
og forhistorie på Moesgård et rum, der passer til det, det er. Og den nye
tilbygning synes efter alt at dømme at glide fint ind i forlængelse af
tankegangen.
Men tendensen går i den modsatte retning. De fleste er tvunget ud i en
desperat jagt på indtægter og besøgende i konkurrence med vandlande og
oplevelsesparker, der gør, at selv det mest uanseelige guldaldermaleri helst
’skal sparke røv’, som var det en actionfilm. For vi skulle jo nødig kede os
eller føle, at det var ligesom i skolen(!).
Kommercialiseringen af kunsten har imidlertid desuden den konsekvens, at også
alt andet, produktionen af værkerne, kurateringen af genstandene,
kommunikationen af udstillingerne, bliver drejet i retning af noget, der kan
sælge.
I konkurrence med vores egne til Kina bortsendte industrier ender vi sikkert
alle som oplevelsesøkonomer inden længe.
Men hvad vil vi vise frem? Hvad skal det hele bygge på, hvis forskningen,
genstanden selv, perspektivet er gået tabt?
Se også
- Fortællingen skal tilbage i historiefaget 18. nov 00.01
- Kommentar: Tiden er forbi for museer som stille vidensinstitutioner 22. maj 14.44
- Venstre: Opførelsen af kulturhuse har taget overhånd 01. maj 11.13
- Kommuner bygger kulturhuse for milliarder 27. apr 23.13
Flere indlæg af Anita Bay Bundegaard
- Så kæmp dog! 11. maj 10.00
- Send Frihedsmuseet på museum 04. maj 10.00
- Ventetider egner sig glimrende til livets skuespil 27. apr 12.00
- Det kan betale sig at være de glade givere 13. apr 12.00
- Danske biblioteker har forenet Nord- og Sydeuropas bedste sider 06. apr 14.26
Læs hver dag
- 25. maj
- 25. maj
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|










Anita Bay Bundegaard
Politikens kulturredaktør