JZ er 42 år, flygtning fra Irak og har boet i Danmark i 13 år. Han lider ifølge læger og psykiatere af svær sindssygdom. I de sidste 10 år har han søgt om dansk statsborgerskab syv gange.

De seks første gange, han sendte sin ansøgning til Folketingets Indfødsretsudvalg, fik han afslag, den syvende gang fik han statsborgerskab.

I forgårs beskrev JZ her i avisen, hvordan han, den dag han fik brevet fra Justitsministeriet, lagde det under hovedpuden om natten for at kunne tage det frem, hvis han vågnede og troede, det var noget, han havde drømt.

Og selv om han er blevet forsikret om, at han nu bliver dansk statsborger, kan og tør han stadig ikke rigtig tro på, at han endelig har sikkerhed for, at han hører til i Danmark.

LÆS OGSÅUdlændinge fik afslag i årevis - nu kan de blive danske statsborgere

Det er ikke svært at leve sig ind i JZ’s vantro. Hvis man i 10 år har fået afslag på afslag og lige pludselig den syvende gang får sin ansøgning imødekommet, uden at der er sket nyt i sagen, og uden at der er sket ændringer i loven, er det svært at forstå hvorfor. Det er det faktisk også for alle andre, som ikke på samme måde er følelsesmæssigt berørt som JZ.

For afgørelser om statsborgerskab skal ikke begrundes, og sagsbehandlingen er hemmelig. Så hverken ansøgeren eller offentligheden har indsigt i, hvorfor Folketingets Indfødsretsudvalg siger ja eller nej.

De få oplysninger, der er sluppet ud om Indfødsretsudvalgets arbejde, har efterladt et indtryk af, at der hersker en fuldstændig vilkårlighed i udvalget, og at statsborgerskab tildeles efter det politiske flertals forgodtbefindende.

DF’s tidligere medlem af udvalget Søren Krarup har bl.a. fortalt, at han af princip stemte imod dispensationsansøgninger fra syge mennesker, helt uanset omstændighederne og helt uanset ordlyden af reglerne på området.

Mistanken om den vilkårlige praksis, som efterlader ansøgerne i et totalt retssikkerhedsmæssigt tomrum, er med den nye afgørelse af bl.a. JZ’s sag blevet bekræftet. For den enkle forklaring på, at JZ har fået tildelt statsborgerskab, er, at Danmark har fået et nyt politisk flertal.

Man har ikke engang behøvet begå nye regler på området for at give mennesker som JZ dansk statsborgerskab.

Det nye flertal i Indfødsretsudvalget følger blot de eksisterende regler, som den tidligere VK-regering indførte sammen med Dansk Folkeparti.

De regler siger nemlig tydeligt, at en ansøger, der 'lider af svære fysiske handikap (f.eks. mongolisme), er hjerneskadet, blind eller døv, eller har svære psykiske lidelser som (paranoid) skizofreni, en psykose eller svær depression', kan undtages fra kravene om at skulle bestå en sprogprøve og en prøve i dansk kultur og samfundsforhold.

Under det tidligere VKO-flertal havde disse regler tilsyneladende ingen gyldighed for JZ og andre i hans situation.

LÆS OGSÅBør alle syge udlændinge kunne få dansk statsborgerskab?

De 16 erklæringer fra forskellige eksperter, som dokumenterede, at han led af paranoid skizofreni og ikke kunne lære dansk, betød intet, de første seks gange han ansøgte, selv om hans diagnose netop falder ind under undtagelsesbestemmelserne. Afslagene fik han, alene fordi flertallet i udvalget lod hånt om den faglige vurdering og i stedet traf en politisk beslutning.

Der er derfor al grund til at glæde sig over, at Indfødsretsudvalgets nye politiske flertal har besluttet at genoptage samtlige gamle afslag og følge de regler, der gælder på området. Af de 10-12 sager, udvalget har nået at behandle, er 90 procent blevet lavet om, deriblandt JZ’s.

Og det kan undre, at regeringen ikke af egen drift har fortalt vælgerne, at den har lagt en helt ny og menneskelig linje i disse sager, der ligger milevidt fra den forrige regerings.

Det politiske flertal kan imidlertid skifte og sende ansøgere med svære traumer og sygdomme tilbage til et Indfødsretsudvalg, som ikke har nogen respekt for reglerne og derfor vil vende tilbage til det morads af vilkårlighed og politisk motiverede afslag, som VKO praktiserede.

Det må forhindres. Og derfor kan S-R-SF-regeringen ikke nøjes med at glæde sig over, at det for øjeblikket er den, der træffer afgørelserne. Den må sikre en reform af Indfødsretsudvalgets måde at arbejde på, så det bliver muligt at gennemskue beslutningerne.