SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Det menneskelige element
De borgerliges reaktion på asylaftalen udstiller, hvor nemt det er at afskrive menneskelighed, når det handler om udlændinge.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Nu er der åbnet for sluserne – det vil vælte ind over Danmarks grænser med
alverdens asylansøgere og lykkeriddere.
Oppositionen har fundet katastrofevokabularet frem efter regeringen sammen med
Enhedslisten og Liberal Alliance har indgået en aftale om at menneskeliggøre
asylansøgeres vilkår i Danmark.
LÆS MEREVenstre frygter flygtningestrøm
efter asylaftale
Hvis ikke man vidste bedre – hvilket man gør, hvis man har læst aftalen –
skulle man tro, at en kæde af Slaraffenlande ville overtage landets
asylcentre og at hele asylsystemet ville blive sat ud af kraft, så hvem som
helst i fremtiden vil kunne rejse frit ind og blive så længe de har lyst.
Man må naturligvis have en vis forståelse for, at abstinenserne hos det gamle
VKO-flertal er særligt stærke lige i denne tid. Det plejede jo at være under
efterårets finanslovsforhandlinger, at de tre partier blev enige om nye
stramninger af udlændingepolitikken.
Og det kan ikke være rart at opleve, at finanslovsforhandlingerne handler om
statens budget og ikke udlændingestramninger.
Men det bliver altså hverken nemmere eller sværere at opnå asyl i Danmark med
den nye aftale af den simple årsag, at asylreglerne slet ikke indgår i
aftalen. De regler, der gjaldt for at få asyl, er de samme i dag og
fremtiden som de var, da VKO regerede landet.
Det kan man takke S og SF for (hvis man synes det er noget at takke for), der
jo som bekendt overtog den tidligere regerings politik på dette område.
Asylaftalen omhandler alene forholdene for asylansøgere her i landet. Det
helt centrale er, at asylansøgere får mulighed for at bo, uddanne sig og
arbejde udenfor asylcentrene mens de venter på at få deres sag behandlet, og
at de afviste asylfamilier med børn får samme mulighed efter at have
tilbragt 12 måneder i et asylcenter, i stedet for hidtil 18 måneder.
De nye muligheder er dog betinget af, at asylansøgerne arbejder sammen med
myndighederne om at udrede deres asylsag og at de afviste samarbejder om at
blive sendt hjem. Tankegangen er den simple, at det er i alles interesse at
tiden i Danmark bliver brugt aktivt i stedet for passivt.
Det sidste er ofte lig med destruktivt, især for børnene, som mistrives af at opholde sig i centrene i årevis.
Hvis ikke man vidste bedre, skulle man tro, at en kæde af Slaraffenlande ville overtage landets asylcentre
De nye tiltag bygger i virkeligheden på de erfaringer, som VKO gjorde sig i de
år, de sad ved magten. Dengang indførte man såkaldte ’motivationsfremmende
foranstaltninger’, som skulle gøre det så uattraktivt som muligt at opholde
sig i Danmark.
De fremmede kunne på den hårde måde lære, at de ligeså godt kunne rejse hjem,
hvor de kom fra. Men hvordan gik det med denne motivationsfremme? Tja, ingen
rejste hjem.
De blev i centrene, som til gengæld oplevede et stigende antal selvmordsforsøg
og børn, der blev syge. Derfor indså selv VKO, at der nok skulle andre
metoder til og gav afviste børnefamilier ret til at flytte ud af centrene
efter 18 måneder. Det kan de så nu efter 12 måneder.
Det er interessant at skille den borgerlige argumentation i denne sag ad. For
essensen af deres udsagn er, at vi ikke kan behandle de mennesker, der
allerede er her, med værdighed og respekt.
Vi kan end ikke handle rationelt og give deres liv et indhold i ventetiden,
som kan gavne både dem og deres integration her eller det liv, de måske skal
tilbage til. For gør vi det, vil det tiltrække andre. Berlingskes leder i
går forsøger at sige, hvor gerne man vil vise menneskelighed, men desværre
bare ikke kan i praksis.
Først håner Berlingske Liberal Alliance for at være gået med i asylaftalen,
for at lade deres humane sindelag løbe af med dem, for derefter at skrive:
»... det er også umuligt at se bort fra det menneskelige element i asyl- og
flygtningespørgsmålet. Stort set enhver asylsøger er en ulykkelig
skæbne. Ingen har lyst til at se mennesker - og da slet ikke børn - spærret
inde bag hegn i årevis uden chance for at kunne skabe sig en tilværelse på
egen hånd. Det er netop derfor, flygtningepolitikken er et så frygtelig
svært og følsomt område«.
Men hvis det for landets borgerlige er så umuligt at se bort fra det
menneskelige element og ikke bryde sig om at børn spærres inde bag hegn i
årevis, hvorfor så håne dem, der ikke gør det?
Jo, er budskabet: hvis ikke vi ser bort fra det menneskelige element og ikke
spærrer børn inde i årevis, så kommer der bare flere asylansøgere. Og det
ville, må man forstå, trods alt være værre.
Lad ligge, at påstanden om at de nye forhold vil tiltrække flere asylansøgere,
ikke kan dokumenteres. Det er langt væsentligere at bide mærke i, hvor
ubesværet borgerlige politikere og medier afskriver det ’menneskelige
element'.
Se også
- Poetisk fortælling fra asylcenter er en smuk og klog bog 17. maj 09.14
- Bødskov afviser, at nyt lovforslag vil øge tilstrømningen af asylansøgere 08. feb 13.46
- Endelig har vi fået et humanistisk flertal 20. sep 00.01
- Radikal borgmester vil åbne København for flere flygtninge 19. sep 22.17
- Amnesty International om asylpakke: Mindre end vi havde håbet 19. sep 17.19
- Venstre frygter flygtningestrøm efter asylaftale 19. sep 17.11
- Fakta: Her er asylaftalens hovedpunkter 19. sep 13.25
- Ny aftale skal få markant flere asylansøgere til at rejse hjem 19. sep 13.24
- Flygtninge kan ryge ud og ind af asylcentre 19. sep 03.00
- Bødskov: Flere afviste asylansøgere skal ud 11. sep 15.35
Flere indlæg af Anita Bay Bundegaard
- Så kæmp dog! 11. maj 10.00
- Send Frihedsmuseet på museum 04. maj 10.00
- Ventetider egner sig glimrende til livets skuespil 27. apr 12.00
- Det kan betale sig at være de glade givere 13. apr 12.00
- Danske biblioteker har forenet Nord- og Sydeuropas bedste sider 06. apr 14.26
Læs hver dag
- 18. maj
- 18. maj
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 5600 kr.
Alm. pris 6200 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|











Anita Bay Bundegaard
Politikens kulturredaktør