Annonce
Annonce
Annonce

Anita Bay Bundegaard

Politikens kulturredaktør

Debat 21. sep. 2012 KL. 00.01

Det menneskelige element

De borgerliges reaktion på asylaftalen udstiller, hvor nemt det er at afskrive menneskelighed, når det handler om udlændinge.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Anita Bay Bundegaard
Redaktionschef for kultur, debat og kritik og medlem af Politikens lederkollegium

Nu er der åbnet for sluserne – det vil vælte ind over Danmarks grænser med alverdens asylansøgere og lykkeriddere.

Oppositionen har fundet katastrofevokabularet frem efter regeringen sammen med Enhedslisten og Liberal Alliance har indgået en aftale om at menneskeliggøre asylansøgeres vilkår i Danmark.

LÆS MEREVenstre frygter flygtningestrøm efter asylaftale

Hvis ikke man vidste bedre – hvilket man gør, hvis man har læst aftalen – skulle man tro, at en kæde af Slaraffenlande ville overtage landets asylcentre og at hele asylsystemet ville blive sat ud af kraft, så hvem som helst i fremtiden vil kunne rejse frit ind og blive så længe de har lyst.

Man må naturligvis have en vis forståelse for, at abstinenserne hos det gamle VKO-flertal er særligt stærke lige i denne tid. Det plejede jo at være under efterårets finanslovsforhandlinger, at de tre partier blev enige om nye stramninger af udlændingepolitikken.

Og det kan ikke være rart at opleve, at finanslovsforhandlingerne handler om statens budget og ikke udlændingestramninger.

Men det bliver altså hverken nemmere eller sværere at opnå asyl i Danmark med den nye aftale af den simple årsag, at asylreglerne slet ikke indgår i aftalen. De regler, der gjaldt for at få asyl, er de samme i dag og fremtiden som de var, da VKO regerede landet.

Det kan man takke S og SF for (hvis man synes det er noget at takke for), der jo som bekendt overtog den tidligere regerings politik på dette område.

Asylaftalen omhandler alene forholdene for asylansøgere her i landet. Det helt centrale er, at asylansøgere får mulighed for at bo, uddanne sig og arbejde udenfor asylcentrene mens de venter på at få deres sag behandlet, og at de afviste asylfamilier med børn får samme mulighed efter at have tilbragt 12 måneder i et asylcenter, i stedet for hidtil 18 måneder.

De nye muligheder er dog betinget af, at asylansøgerne arbejder sammen med myndighederne om at udrede deres asylsag og at de afviste samarbejder om at blive sendt hjem. Tankegangen er den simple, at det er i alles interesse at tiden i Danmark bliver brugt aktivt i stedet for passivt.

Det sidste er ofte lig med destruktivt, især for børnene, som mistrives af at opholde sig i centrene i årevis.

Hvis ikke man vidste bedre, skulle man tro, at en kæde af Slaraffenlande ville overtage landets asylcentre

De nye tiltag bygger i virkeligheden på de erfaringer, som VKO gjorde sig i de år, de sad ved magten. Dengang indførte man såkaldte ’motivationsfremmende foranstaltninger’, som skulle gøre det så uattraktivt som muligt at opholde sig i Danmark.

De fremmede kunne på den hårde måde lære, at de ligeså godt kunne rejse hjem, hvor de kom fra. Men hvordan gik det med denne motivationsfremme? Tja, ingen rejste hjem.

De blev i centrene, som til gengæld oplevede et stigende antal selvmordsforsøg og børn, der blev syge. Derfor indså selv VKO, at der nok skulle andre metoder til og gav afviste børnefamilier ret til at flytte ud af centrene efter 18 måneder. Det kan de så nu efter 12 måneder.

Det er interessant at skille den borgerlige argumentation i denne sag ad. For essensen af deres udsagn er, at vi ikke kan behandle de mennesker, der allerede er her, med værdighed og respekt.

Vi kan end ikke handle rationelt og give deres liv et indhold i ventetiden, som kan gavne både dem og deres integration her eller det liv, de måske skal tilbage til. For gør vi det, vil det tiltrække andre. Berlingskes leder i går forsøger at sige, hvor gerne man vil vise menneskelighed, men desværre bare ikke kan i praksis.

Først håner Berlingske Liberal Alliance for at være gået med i asylaftalen, for at lade deres humane sindelag løbe af med dem, for derefter at skrive:

»... det er også umuligt at se bort fra det menneskelige element i asyl- og flygtningespørgsmålet. Stort set enhver asylsøger er en ulykkelig skæbne. Ingen har lyst til at se mennesker - og da slet ikke børn - spærret inde bag hegn i årevis uden chance for at kunne skabe sig en tilværelse på egen hånd. Det er netop derfor, flygtningepolitikken er et så frygtelig svært og følsomt område«.

Men hvis det for landets borgerlige er så umuligt at se bort fra det menneskelige element og ikke bryde sig om at børn spærres inde bag hegn i årevis, hvorfor så håne dem, der ikke gør det?

Jo, er budskabet: hvis ikke vi ser bort fra det menneskelige element og ikke spærrer børn inde i årevis, så kommer der bare flere asylansøgere. Og det ville, må man forstå, trods alt være værre.

Lad ligge, at påstanden om at de nye forhold vil tiltrække flere asylansøgere, ikke kan dokumenteres. Det er langt væsentligere at bide mærke i, hvor ubesværet borgerlige politikere og medier afskriver det ’menneskelige element'.

Annoncer