SektionerMedier |
Aktuelle temaerSatire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Fugl Fønix trækker nordpå igen
Norden kunne med fordel være en mere selvstændig enhed i den globale sammenhæng.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Midt i usikkerheden om sammenholdet i den europæiske union viser regionale tilhørsforhold sig pludselig at give ny mening.
Hvad kunne det ikke føre til, hvis Norden blev et fast forankret fællesskab?
Under den fælles nordiske krone ville vi socialt, økonomisk, militært og
kulturelt være en stormagt.
I det arktiske spørgsmål, som er stadig mere i fokus, ville den nordiske svane skræppe med så stor autoritet, at den kunne matche både den russiske bjørn og den kinesiske tiger.
Måske ville vi endda blive en af de spillere i verdensdiplomatiet, som ydmygt
tilbød sig selv, når store konflikter i Mellemøsten skulle løses.
Ideen om en nordisk union bliver af og til kaldt Fugl Fønix. Betegnelsen
dækker over et sagn om en sjælden fugl, der dukker op med lange mellemrum.
Dens liv ender med, at den brænder sig selv i sin rede. Men efter en rum tid
genopstår Fugl Fønix af asken.
Den nordiske union fandtes faktisk i mere end hundrede år, nemlig fra 1397
til 1523, hvor Kalmarunionen holdt Norge, Sverige og Danmark sammen i fælles
front mod hansestæderne.
Men også i nyere tid har der været planer om et forenet Norden. Efter Anden
Verdenskrig opstod der et behov for at indgå i en militær alliance.
Valget stod mellem den store model Atlantpagten og et nordisk forsvarsforbund,
og den socialdemokratiske statsminister, Hedtoft, var ikke i tvivl.
På et møde i Karlstad i 1949 fremlagde han sin vision for et fælles oprustet
Norden. Man talte om en blomstrende ’nordisme’ de år, hvor både befolkning
og politikere så muligheden for, at Danmark gennem Norden kunne blive
stabilt, men også komme til at fungere som brobygger mellem de supermagter,
der var ved at positionere sig i hver sin ende af verdenskortet.
Der var bare ikke fuld enighed om konstruktionen. Hvor Norge ville have det nordiske forbund knyttet til Vesten, ville svenskerne have en mere selvberoende enhed.
I øjeblikket samarbejder de nordiske lande for at forhindre spekulanter i at placere kroner i eksotiske skattely.
Christoffer Emil Bruun
Til stor sorg for Hedtoft trak nordmændene i sidste øjeblik stikket ud. Dermed
havnede både Norge og Danmark i Nato, mens svenskerne forblev sig selv.
Men op af asken genopstod ideen om et forenet Norden, da forhandlingerne om
EF-medlemskab blev forpurret i midten af 1960’erne.
I skuffelse over, at det trak ud med EF, foreslog Danmark at etablere en
nordisk variant af EF kaldet Nordek.
Det var et dristigt initiativ, som blev præsenteret af Jens Otto Krag og siden overtaget af Hilmar Baunsgaards VKR-regering. Men også her satte den kolde krigs realiteter en stopper for ideen, der nåede at tage skikkelse af et egentligt forslag til traktat.
LÆS OGSÅSprognævn: Norsk og svensk skal komme før engelsk
I Sovjet var man mildest talt ikke begejstret ved tanken om et Nordek, så
Finland bakkede ud af frygt for russerne. Og uden Finland brændte Fugl Fønix
endnu en gang op i sin egen rede.
En skuffet, men højstemt Jens Otto Krag citerede Brutus fra Shakespeares
skuespil ’Julius Cæsar’:
There is a tide in the affairs of men. Which, taken at the flood, leads on
to fortune; Omitted, all the voyage of their life. Is bound in shallows and
in miseries. (Der er en tidevandsbølge, man kan udnytte, og så fører den
frem til resultater. I modsat fald kan man skabe mange bekymringer og
vanskeligheder for alle).
I øjeblikket samarbejder de nordiske lande for at forhindre spekulanter i at
placere kroner i eksotiske skattely, man formulerer fælles strategier om
grøn vækst, og man har sågar udgivet en pamflet om et ’nyt nordisk
forsvarssamarbejde’.
Men midt i enigheden er der stadig sten i træskoen, og et land generer, som da
svenskerne i foråret ville tage patent på begrebet ’den nordiske model’.
Noget tyder på, at en nordisk tidevandsbølge kan vende tilbage.
Christoffer Emil Bruun
Det mislykkedes, og ’the Nordic way’ var et af de buzzwords, delegationen fra
Nordisk Ministerråd turnerede med ved det netop afholdte topmøde i Rio.
Der er netop åbnet en udstilling med nordisk arkitektur på Louisiana, det
store Kennedy Center i Washington har Norden som tema til efteråret, og
herhjemme argumenterer Dansk Sprognævn for, at norsk og svensk skal
tidligere og bedre på skoleskemaet.
Alt sammen gode appetitvækkere, men hvis der for alvor skal sættes ny nordisk
mad på menuen, kunne et samarbejde om at håndtere spørgsmålet om Grønlands
mineralressourcer være en oplagt konkret opgave.
Noget tyder på, at en nordisk tidevandsbølge kan vende tilbage, men som det fremgår, taler de historiske erfaringer for at tage forbehold for, at nordiske drømme kan veksles til virkelige initiativer, hvor gode og logiske de end måtte synes.
Se også
- Sprognævn: Norsk og svensk skal komme før engelsk 27. jun 16.27
Flere indlæg af Christoffer Emil Bruun
- Krigen mod terror hærger stadig i Danmark 04. jun 00.01
- Frisindet er den kulturradikale kerne 22. maj 00.01
- Ateister gør fornuft til deres egen religion 15. maj 00.01
- Sommerhit gemmer på revolutionært budskab 08. maj 00.01
- Første skoledag har mistet sin magi 29. apr 00.01
Læs hver dag
- 18. jun
- 18. jun
H.C. Andersen
Andersens eventyr på en ny måde. Oplev et nyskabende show, der blander nationaldigterens værker med moderne effekter.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 350 kr.
Alm. pris 400 kr
|
|
Pluspris 95 kr.
Alm. pris 125 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 15 kr.
Alm. pris 19 kr
|











Christoffer Emil Bruun
Kronikredaktør på Politiken