I et bundfrossent boligmarked tyer flere og flere boligejere til en nødløsning med at udleje deres usælgelige bolig.

Det er umiddelbart penge på kontoen til at dække nogle af de månedlige udgifter, man har på det hjem, man skal have solgt. Men for flere ender det med større og livslange tab.

I Danmarks lejelovning er der meget stor beskyttelse af lejerne, men meget lille sikring af udlejeren. Det er naturligvis ekstremt vigtigt at sikre lejere en tryg tilværelse, hvor de ikke udnyttes til lukrativ indtjening for udlejere.

Men det er, som om afsættet for lovgivningen er, at det er en naturlov, at udlejere er født skurke og lejere født uskyldige. Eller født stærke og svage. Sådan forholder det sig ikke nødvendigvis, for der findes adskillige tilfælde, hvor det er lejerne, der styrer udlejernes økonomi og ikke omvendt.

Lejeloven er meget kompliceret og især meget restriktiv i forhold til, hvad man må og ikke må i forbindelse med tidsbegrænsning og opsigelse. Og det er bl.a. det, de private udlejere slår sig på.

Så pludselig står boligejere ikke længere med et usælgeligt hus, men med et fuldstændig usælgeligt hus, da lejeren ikke kan siges op og dermed følger med i købet.

Sådan gik det for parret Mikael og Rikke i Næstved, som Politiken skrev om for 10 dage siden. De arvede et hus og lejede derfor deres ejerlejlighed ud til en ven. De udfyldte minutiøst en lejekontrakt, som de havde printet ud fra Socialministeriets hjemmeside.

LÆS OGSÅRikke og Mikael kan ikke slippe af med deres lejer

Her finder man de lovgivningsmæssigt korrekte kontrakter, men i den 13 sider lange kontrakt, som er ekstremt detaljeret på stort set alting, skal der ikke udfyldes noget om længde på lejemålet, og det er de uerfarne udlejere ikke opmærksomme på.

Så selvom de aftaler, at vennen kan bo der et år, så fanger lejeloven. Lejeren er i dag uopsigelig og har ret til at bo der livslangt, med mindre han misligholder lejeaftalen. Det er kun lejeren, der kan sige lejemålet op.

Nu sidder ægteparret i en situation, hvor vennens husleje er væsentligt under det, de har i månedlige udgifter på lejligheden, så det koster dem 1.600 kroner om måneden at have ham boende – og de har ingen indflydelse på, om og hvornår det eventuelt stopper.

Og man forstår godt, at de har oplevelsen af, at der kun tænkes på den lille lejer og ikke på den lille boligejer. »Som udlejer er man som udgangspunkt et broddent kar,« som parret udtrykker det.

De har naturligvis båret sig dumt ad ved bare at stole på, at de havde en årsaftale med lejeren, omvendt havde de jo minutiøst udfyldt den korrekte, ministerielle kontrakt. Det er naturligvis mest synd for de pågældende, men det er også skidt for vores samfund, at parret risikerer at havne i statistikken over tvangssanktioner.

Risikoen ved at leje ud er så stor, at en helt stribe boligeksperter siger til Politiken, at man som boligsælger hellere skal sælge med et stort tab end at overveje at bevæge sig ud på udlejningsmarkedet, hvor der er store risiko for tab og bindinger, som gør, at boligejeren forværrer salgsmulighederne fra at være svære til at blive helt umulige.

LÆS OGSÅBoligejere gambler, når de lejer ud

Boligminister Carsten Hansen (S) har blot sat det klassiske automatsvar på, at lejeloven er lavet for »at beskytte den svage part«, altså lejeren, og så må udlejeren bare sætte sig ind i reglerne – også selvom de er indviklede.

Men måske skulle Carsten Hansen løfte blikket fra ministerskrivebordet og kigge ud på det bundfrosne boligmarked.

Der ville han få øje på et hav af ’svage’, som ikke er lejere, men boligejere.

Det burde også være i boligministerens interesse, at færrest mulige danskere får smadret deres økonomi på grund af usælgelige huse – og der kunne mulighed for udlejning både hjælpe boligsælgeren, men vel også ofte løse et akut boligproblem for en anden.

For der er findes også lejere, der har brug for midlertidige løsninger, og hvis både lejer og udlejer er enige om tidshorisonten og opsigelsesreglerne, hvorfor skal en lejelov så kunne tilsidesætte det?

Det kan ikke være hensigtsmæssigt for nogen, at vi har en situation, hvor det bedste råd til boligejere er, at de skal undlade at leje deres bolig ud. Det giver færre muligheder for lejere og ringere muligheder for økonomiske plastre for boligsælgere.

Det er otte år siden, at den tidligere regering nedsatte et udvalg, der skulle arbejde med forenkling af lejeloven. Det er på tide, at der bliver sat en deadline for arbejdet. Både af hensyn til lejere og udlejere.

Og indtil det sker, må de standardiserede lejekontrakter ændres, så de tager højde for, at lejeaftalen kan være tidsbegrænset.