Annonce
Annonce
Annonce

Anette Claudi

Politikens forbrugerredaktør

Debat 21. aug. 2012 KL. 00.01

Huslejeregningen lander hos naboen

Det er ikke fair, at det er beboerne i de almene boliger, der skal betale huslejen for ikke-betalende naboer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Anette Claudi
Anette Claudi er Politikens redaktionschef for forbrug.

Beboere i alment boligbyggeri lægger ofte øre til mange fordomme og megen skældud i den offentlige debat. Deres boligområder bliver uhyre sjældent omtalt i kategorien positive nyheder.

Men i virkeligheden burde der konstant køre en lind strøm af takkehilsner ud i til de almene boligblokke – ikke mindst fra de kommunale kontorer – for de store sociale udfordringer, som beboere og boligselskaberne tager på sig. Det er ikke så få sociale opgaver, der bliver lagt på deres adresser.

Ikke nok med, at de bare skal sige ja tak til den nye indflytter, som kommunen anviser; de hænger også på regningen, hvis den nye beboer ikke betaler huslejen. Og det sker oftere og oftere. Med det resultat, at de beboere, der pænt betaler, får en huslejestigning som tak. Nærmest en ekstra social skat.

LÆS OGSÅLejere må betale fattiges efterladte regninger

På landsplan er antallet af lejere, der bliver sat på gaden, vokset fra 3.800 i 2008 til godt 4.400 sidste år.

Anette Claudi

Alene i KAB, som er Danmarks største almene boligselskab, er de samlede inkassokrav steget fra 21 til 72 millioner kroner på blot fire år. Det københavnske boligselskab har aldrig før måttet sætte så mange beboerne på gaden, fordi de ikke er i stand til at betale.

På landsplan er antallet af lejere, der bliver sat på gaden, vokset fra 3.800 i 2008 til godt 4.400 sidste år. Og når man undersøger udsættelserne, viser det sig, at det især er de beboere, som kommunerne har placeret i de almennyttige boliger, der havner i den tragiske situation, at de bliver smidt ud.

En barsk situation for den enkelte, der havner på gaden, og et urimeligt økonomisk smæk til naboen, når døren bliver smækket i bag den dårlige betaler. For selvom kommunen har anvist borgeren, begrænser den kommunale forpligtelse sig til de direkte fraflytningsudgifter, og huslejegælden havner på tabskontoen hos boligselskabet.

Det er svært at anse som fair. Især fordi risikoen for betalingsproblemer er større end ved almindelige indflytninger.

For det er naturligvis ofte udsatte og dermed økonomisk svage borgere, kommunen anviser en bolig, og det betyder, at det er personer, som typisk ikke ligefrem har nemt ved at skrabe penge sammen til den månedlige husleje.

Og nemmere bliver det ikke af, at hver gang det ender med en udsmidning og tilhørende huslejegæld, går huslejen i de almene boliger kun én vej, og det er opad.

LÆS OGSÅBillige lejeboliger er en myte

Opfattelsen af, at det er billigt at bo i almen bolig, holder ikke.

Anette Claudi

Den typiske husleje i alment boligbyggeri har været støt stigende og er i dag 7.000 kroner om måneden. Så opfattelsen af, at det er billigt at bo i almen bolig, holder ikke. Det er en stor udgiftspost ikke mindst for folk på kontanthjælp, og yderligere stigninger kan sætte gang i en ond spiral, hvor også gode betalere flytter ud, fordi de bliver trætte af at skulle finansiere huslejen for landets svageste borgere.

Den udvikling er en skræmmende tanke, fordi netop disse boligmiljøer er helt afhængige af at have velfungerende og velbetalende beboere. Så det offentlige gør klogt i ikke at slide solidariteten op ved at efterlade ubetalte regninger hos de andre lejere.

I København har kommunen råderet over hver tredje lejlighed i alment boligbyggeri, på landsplan har kommunerne adgang til hver fjerde, så kommunen har stor indflydelse på beboersammensætningen i de enkelte boligselskaber.

Med det burde følge et stort ansvar for, at økonomien ikke belastes negativt af de beboere, kommunen placerer i boligforeningen. Kommunerne er helt afhængige af velfungerende boligforeninger med sund økonomi for overhovedet at have steder at anvise udsatte borgere i bolignød til.

Der bør indføres et regelsæt, hvor kommunerne skal dække en større andel af de tab, som kommunens klienter påfører boligforeningerne. Selvfølgelig må det ikke blive sådan, at lejeren så bevidst ikke betaler huslejen, fordi sikkerhedsnettet er spændt ud, men den ikke-betalende må kunne trækkes i sine ydelser.

F.eks. er det helt absurd, at mange kommuner udbetaler boligtilskud til lejere, der ikke betaler husleje – de penge burde gå direkte til boligselskabet, så man som minimum er sikker på, at den del bruges til husleje. En del kommuner gør det allerede sådan.

Forestil jer, hvad der ville ske på en villavej, hvis naboens ubetalte regninger blev spredt ud blandt villaejerne på vejen ... Det ville naturligvis aldrig ske.

Men alene at lege med forestillingen siger en del om, hvor stor en tak for solidaritet vi bør sende til den lille million lejere i de almene boliger.

Annoncer

Flere indlæg af Anette Claudi