SektionerMedier |
Aktuelle temaerSatire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Huslejeregningen lander hos naboen
Det er ikke fair, at det er beboerne i de almene boliger, der skal betale huslejen for ikke-betalende naboer.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Beboere i alment boligbyggeri lægger ofte øre til mange fordomme og megen skældud i den offentlige debat. Deres boligområder bliver uhyre sjældent omtalt i kategorien positive nyheder.
Men i virkeligheden burde der konstant køre en lind strøm af takkehilsner ud i
til de almene boligblokke – ikke mindst fra de kommunale kontorer – for de
store sociale udfordringer, som beboere og boligselskaberne tager på sig.
Det er ikke så få sociale opgaver, der bliver lagt på deres adresser.
Ikke nok med, at de bare skal sige ja tak til den nye indflytter, som kommunen
anviser; de hænger også på regningen, hvis den nye beboer ikke betaler
huslejen. Og det sker oftere og oftere. Med det resultat, at de beboere, der
pænt betaler, får en huslejestigning som tak. Nærmest en ekstra social skat.
LÆS OGSÅLejere må betale fattiges efterladte regninger
På landsplan er antallet af lejere, der bliver sat på gaden, vokset fra 3.800 i 2008 til godt 4.400 sidste år.
Anette Claudi
Alene i KAB, som er Danmarks største almene boligselskab, er de samlede inkassokrav steget fra 21 til 72 millioner kroner på blot fire år. Det københavnske boligselskab har aldrig før måttet sætte så mange beboerne på gaden, fordi de ikke er i stand til at betale.
På landsplan er antallet af lejere, der bliver sat på gaden, vokset fra 3.800
i 2008 til godt 4.400 sidste år. Og når man undersøger udsættelserne, viser
det sig, at det især er de beboere, som kommunerne har placeret i de
almennyttige boliger, der havner i den tragiske situation, at de bliver
smidt ud.
En barsk situation for den enkelte, der havner på gaden, og et urimeligt
økonomisk smæk til naboen, når døren bliver smækket i bag den dårlige
betaler. For selvom kommunen har anvist borgeren, begrænser den kommunale
forpligtelse sig til de direkte fraflytningsudgifter, og huslejegælden
havner på tabskontoen hos boligselskabet.
Det er svært at anse som fair. Især fordi risikoen for betalingsproblemer er
større end ved almindelige indflytninger.
For det er naturligvis ofte udsatte og dermed økonomisk svage borgere,
kommunen anviser en bolig, og det betyder, at det er personer, som typisk
ikke ligefrem har nemt ved at skrabe penge sammen til den månedlige husleje.
Og nemmere bliver det ikke af, at hver gang det ender med en udsmidning og tilhørende huslejegæld, går huslejen i de almene boliger kun én vej, og det er opad.
LÆS OGSÅBillige lejeboliger er en myte
Opfattelsen af, at det er billigt at bo i almen bolig, holder ikke.
Anette Claudi
Den typiske husleje i alment boligbyggeri har været støt stigende og er i dag 7.000 kroner om måneden. Så opfattelsen af, at det er billigt at bo i almen bolig, holder ikke. Det er en stor udgiftspost ikke mindst for folk på kontanthjælp, og yderligere stigninger kan sætte gang i en ond spiral, hvor også gode betalere flytter ud, fordi de bliver trætte af at skulle finansiere huslejen for landets svageste borgere.
Den udvikling er en skræmmende tanke, fordi netop disse boligmiljøer er helt
afhængige af at have velfungerende og velbetalende beboere. Så det
offentlige gør klogt i ikke at slide solidariteten op ved at efterlade
ubetalte regninger hos de andre lejere.
I København har kommunen råderet over hver tredje lejlighed i alment
boligbyggeri, på landsplan har kommunerne adgang til hver fjerde, så
kommunen har stor indflydelse på beboersammensætningen i de enkelte
boligselskaber.
Med det burde følge et stort ansvar for, at økonomien ikke belastes negativt
af de beboere, kommunen placerer i boligforeningen. Kommunerne er helt
afhængige af velfungerende boligforeninger med sund økonomi for overhovedet
at have steder at anvise udsatte borgere i bolignød til.
Der bør indføres et regelsæt, hvor kommunerne skal dække en større andel af de
tab, som kommunens klienter påfører boligforeningerne. Selvfølgelig må det
ikke blive sådan, at lejeren så bevidst ikke betaler huslejen, fordi
sikkerhedsnettet er spændt ud, men den ikke-betalende må kunne trækkes i
sine ydelser.
F.eks. er det helt absurd, at mange kommuner udbetaler boligtilskud til
lejere, der ikke betaler husleje – de penge burde gå direkte til
boligselskabet, så man som minimum er sikker på, at den del bruges til
husleje. En del kommuner gør det allerede sådan.
Forestil jer, hvad der ville ske på en villavej, hvis naboens ubetalte
regninger blev spredt ud blandt villaejerne på vejen ... Det ville
naturligvis aldrig ske.
Men alene at lege med forestillingen siger en del om, hvor stor en tak for
solidaritet vi bør sende til den lille million lejere i de almene boliger.
Se også
- Cool, men skæv hovedstad skal rettes op 10. sep 12.37
- Billige lejeboliger er en myte 18. aug 19.41
- Mikkel Warming: De billigste lejeboliger er blevet alt for dyre 18. aug 16.40
- Lejere må betale fattiges efterladte regninger 17. aug 03.00
- Nyt løfte om billige boliger i København 28. jun 03.00
- Million-besparelser venter lejere i almene boliger 26. jun 23.39
Flere indlæg af Anette Claudi
- Ellers kan rejsekortet ryge og rejse 12. jun 00.01
- Rejsekortet kører forkert i 93 retninger 29. maj 00.01
- Så få dog plastikken ud af min shampoo 01. maj 00.01
Læs hver dag
- 18. jun
- 18. jun
H.C. Andersen
Andersens eventyr på en ny måde. Oplev et nyskabende show, der blander nationaldigterens værker med moderne effekter.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 350 kr.
Alm. pris 400 kr
|
|
Pluspris 95 kr.
Alm. pris 125 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 15 kr.
Alm. pris 19 kr
|











Anette Claudi
Politikens forbrugerredaktør