I disse timer forhandles i Athen. Igen igen igen er landet i en skæbnetime. Men hvorfor skal vi egentlig bekymre os om det i Danmark, spørger mange mig her på bloggen. Det er der en række svar til.

For mig handler det blandt andet om solidaritet og sammenhold i EU. Men det er langt fra det vigtigste argument. Grundlæggende handler det her nemlig om Danmarks egeninteresse. Vi skal hjælpe Grækenland for vores egen skyld.

Danmark er en lille åben økonomi, og vi er pinedød afhængige af at kunne afsætte vores varer i resten af EU.

Faktisk er der næsten en halv million arbejdspladser i Danmark bundet op på eksport til andre medlemslande. Går det galt med Euroen, kastes EU ud i en stor finansiel krise. Den gængse analyse er, at hvis først et land træder ud af Euroen og går bankerot, er der stor risiko for, at andre lande vil følge med. Og så har vi balladen.

Men det handler også om noget større. Det handler om selve rygraden i det europæiske projekt. Vi tager det måske lidt for givet i dag, men Europa har ikke altid været en fredelig region. Faktisk er det historisk set mere undtagelsen end reglen, at vi i de sidste mange år ikke har haft krige mellem landene i vores region.

Hvis hele projektet opløses, hvilket Euroens kollaps kunne være første skridt i retning af, tør jeg slet ikke tænke på konsekvenserne.

Vi ved fra historien, hvad et splittet Europa kombineret med store økonomiske problemer kan medføre. Jeg ønsker ikke at male fanden på væggen, men vi kan omvendt heller ikke vende det blinde øje til den rabiate højrenationalisme, der florerer i mange østeuropæiske lande i disse år.

Set i sammenhæng med de alvorlige mulige konsekvenser ved ikke at gøre noget, er prisen for at hjælpe meget lille.