I sidste uge var jeg i USA for at gæsteforelæse på forskellige amerikanske universiteter om klimapolitik.

Det gjorde jeg med stolthed. Dels fordi jeg repræsenterede EU som - på trods af at vi bør gøre endnu mere - har en klimapolitik der er langt mere ambitiøs end USA's. Men endnu mere fordi jeg nu igen kommer fra et land,der er foregangsland.

Som læsere af denne blog vil vide, har jeg ofte - under den forrige regering - harceleret over,hvor skidt det så ud for kongeriget på miljøområdet. Danmark gik under VK fra at være førende på det grønne område til end ikke at kunne leve op til de mest basale miljøkrav fra EU.

Med valget i 2011 ser tingene imidlertid lysere ud for Danmarks grønne profil. Energiforliget, der blev indgået i marts, lægger op til en revolution af den måde vi producerer og forbruger energi på. Regeringen har forpligtet sig på at gå fra fossile brændsler til vedvarende energi i et hidtil uset højt tempo.

I 2050 skal vi slet ikke længere brænde fossile brændstoffer af i Danmark. 100% af vores energi skal dækkes af vedvarende energikilder. Allerede i 2035 skal al el og varme komme fra vedvarende energi og i 2020 skal halvdelen af elforbruget dækkes af vindmøllestrøm. Det er fremragende.

Hermed er Danmark i den grad tilbage i den grønne førertrøje i EU. I Tyskland og Sverige er man også godt med,når det handler om at nedbringe CO2-udlednignerne,men intet andet sted har man en lov der sikre at vi får 100% vedvarende el i 2035. Og at vi i år 2050 slet ikke skal bruge fossile brændstoffer men kun bruge vedvarende energi.

Da jeg fortalte en af professorerne på Seattle University om regeringens nye politik,åndede han lettet op. Han havde ellers fornyeligt læst noget Lomborg havde skrevet og i den forbindelse ærgret sig - sagde han - over at Lomborgs stemme var den mest fremtrædende fra Danmark i miljødebatten. Nu sagde min amerikanske ven vil han igen referere til Danmark som foregangsland; "something is no longer rotten in the state of Denmark".